3 trin til at lykkes med dit nytårsforsæt!

Du kender sikkert til det med at lave et nytårsforsæt – måske endda det samme hvert år – men aldrig rigtigt at nå i mål. Her er 3 trin, som sikrer dig en god start, og øger sandsynligheden for at det vil lykkes! (Der er også et gratis tilbud til dig nederst!)

Trin 1. Hvorfor?

Nytårsforsættet glipper tit, fordi vi ikke overvejer dybt nok hvorfor vi (overhovedet!) gerne vil det her i første omgang. Hvad vil det egentligt betyde, når vi er nået i mål? Hvad vil det give os? Hvis du har et nytårsforsæt om at ville tabe dig, hvad vil det så i øvrigt give dig?
Nytårsforsættet kunne i virkeligheden være et helt andet, for hvis det, at du taber dig giver dig større chance for at finde den eneste ene, og det i virkeligheden er det du vil, skulle nytårsforsættet måske ændres?

Hvis du har det samme nytårsforsæt som de foregående år, så kan du også overveje hvad det egentligt vil koste dig aldrig at nå dette mål – for måske er det simpelthen bare ikke dig at nå det mål? Taber du  egenligt noget ved ikke at nå målet? Hvis ikke, så slip det og find et der vil give dig det, du egentligt vil have.

Trin 2. Mållinen!

Mållinen skal streges op. Så tydeligt at ingen vil være i tvivl om hvad det er, og om vi er i mål eller ej. Det betyder at nytårsforsættet skal være

  1. Attraktivt og formuleret positivt
  2. Specifikt, målbart, og tidsbestemt
  3. Realistisk

Attraktivt og formuleret positivt

Dit nytårsforsæt skal være attraktivt for dig, ellers bliver det svært at motivere dig selv, og derfor svært at opnå. Nytårsforsættet må ikke have ord som “ikke”, “hold op” eller lignede lad-være-med ord. Hvis det har, så lav nytårsforsættet om til det du vil have i stedet. For eksempel, hvis du gerne vil holde op med at spise for meget, så skift det til at du vil spise tilpas.

Specifikt, målbart, og tidsbestemt.

Hvad er det du vil helt præcist? Hvor mange kilo er det du vil tabe dig? Hvor meget eller hvor tit vil du lave motion? Hvor tit vil du lave lektier til tiden? Ikke noget med at bruge ord som “flere”, “bedre”, “mere”, der skal bruges præcise tal.

Hvordan ved du (helt præcist!), hvornår du er i mål? Hvordan kan du bevise det overfor andre (og dermed også dig selv!)?

Hvornår skal du være i mål? Sæt en realistisk tidsgrænse. Den skal være stram nok til, at du føler dig presset. Ligesom vi tit først skriver den danske stil, dagen før den skal afleveres. På den anden side, skal den heller ikke være så tæt, at du på forhånd kan se, at det ikke vil kunne lade sig gøre.

Realistisk

Nytårsforsættet skal være realistisk, for dig, at nå. Måske er det realistisk at tjene en million kroner i januar, måske er det ikke. Det kommer helt an på hvem du er.
Én måde at finde ud at om det er realistisk, er at bryde nytårsforsættet op i delmål. Hvis du skal have tabt 5 kilo til d. 1 maj, hvor meget skal du så have tabt til d. 1. februar? Og er det realistisk for dig? Delmålene kan være jævnt fordelt over måneder, uger eller en anden inddeling, bare det falder dig naturligt. Delmålene kan også sikre at du kan se fremdrift enkelt og nemt. Husk i øvrigt også at fejre, at du når dem!

Trin 3. Forpligt dig!

Lav en aftale med en anden person, som kan holde dig op på om du har fremdrift, og som du kan fejre hvert nået delmål sammen med.

Eller! Måske skal du ikke sige det til nogen du kender. Nogen gange sker det at vores hjerner tager fejl af hvornår og om vi er kommet i mål, fordi den reagerer på følelser. Så følelsen af dels at sige det højt til en anden, og dels at høre “nøj, det er et godt nytårsforsæt!” (der tit kommer kommer tilbage) og så selve glæden ved at komme i mål, bliver blandet af hjernen – så nogen gange stopper vi simpelthen at tænke på nyhedsforsættet efter vi har sagt det, fordi hjernen fejlagtigt tror at vi allerede har gjort det.

Hvis du tænker tilbage på de gange du ikke er kommet i mål, har det så været fordi du har eller ikke har sagt det til andre? Hvad plejer du at gøre? Overvej om du skal gøre det samme denne gang, eller gøre det modsatte.

Til slut, husk at måske er det ikke nemt eller let, men det er heller ikke umuligt.

Gratis tilbud for dig, der får mit nyhedsbrev!

Dette tilbud gælder kun frem til 1. februar 2012, så der er ikke ét sekund at spilde (derefter koster det 250kr).

Du sender dit nytårsforsæt og alle de svar du har på baggrund af trinene til mig (frederik@fantastisk-fremtid.dk). Så læser jeg det igennem, og sikrer at du har det bedste grundlag til at nå dit nytårsforsæt. I mit svar til dig, vil jeg vedlægge et specielt tilpasset tilbud til dig, der giver dig ekstra støtte og hjælp. Det kunne for eksempel være ved hjælp af samtaler eller opmuntrende emails.


“Den tid, du nyder at spilde er ikke spildt tid.” – Bertrand Russell

Slip ud af “man burde”-kassen nu!

Vi mennesker har det med at bure os inde i “man burde”-kassen. Det gør vi ved at sige, så noget som “man burde tabe sig”, “man burde cykle i 30 minutter om dagen”, eller “man burde være mere glad”. Selvom det tit er modvilligt, så gør vi det vi burde alligevel, eller måske endnu værre, vi gør det ikke, og får enormt dårlig samvittighed, for “man burde jo”.

Jeg plejer at sige, at “burde” minder lidt om en kæp. Den kan være fin til at komme i gang, men bliver den brugt igen og igen, så er det bare selv pinerig.

Her tre trin til at komme ud af “man burde”-kassen.

Slip ud af “man”-kassen

Vi bruger det generalle og noget flydende ord “man”. Hvem er “man”? Egenligt? Hvis det rent faktisk er dig selv, så tag det du burde og gør det personligt og sig “jeg” i stedet for “man”. Det gør at din hjerne bliver helt bevidst om at det er dig, som det her handler om, altså “jeg burde tabe mig”, “jeg burde cykle i 30 minutter om dagen”, eller “jeg burde være mere glad”.

Hvis det derimod er andre, hvad har det så med dig at gøre? Hvad er det, der gør, at fordi andre burde gøre det, at du også skal gøre det?

Slip ud “burde”-kassen

“Burde” er et ønske ord om noget i fremtiden. Et ord som ikke rigtigt betyder noget i vores hjerne, der kun kan håndtere det “nu” som den befinder sig i. For den er “burde” ikke vigtigt, og derfor bruger den ikke energi på at opnå det. Så skift fokus, og gør det du burde til en aktion i stedet for et ønske, ved at sige “vil” i stedet for “burde”. Altså “jeg vil tabe mig”, “jeg vil cykle i 30 minutter om dagen”, eller “jeg vil være mere glad”.

Slip ud af hele kassen

Nu hvor du har omformuleret din “man burde” til “jeg vil”, er det vigtigt at kigge på om det rent faktisk stadig er noget du virkelig vil, eller det blot er noget du troede du ville. Giver det dig, det du søger? Egenligt? Hvis det gør det, så bid fast og kæmp med næb og klør for det. Tag et skridt allerede nu. Et lille eller stort, men tag det største skridt du kan lige nu. Hvis ikke det er noget du vil, eller behøver at gøre alligevel, så slip tanken, og tænk over hvad der bringer dig tættere på det du egenligt vil.


“Det er ligegyldigt, hvad vi gør, indtil vi accepterer os selv. Når vi accepterer os selv, det er ligegyldigt, hvad vi gør.” – Charly Heavenrich

 

P.I.S

Nogen gange kan det være godt at omdefinere eller “reframe” en bestemt negativ situation, ved at fjerne alle antagelser og fordomme, og i stedet kun kigge på fakta, og derfra lave nye antagelser. For eksempel kan nedenstående ord, i pressede situationer, komme over mine læber. Heldigvis kan jeg selv bestemme hvad de betyder for mig, så jeg har lavet dem om til forkortelser. Med andre ord, de husker mig på forskellige handle mønstre, som for det meste er bedre i de situationer hvor jeg bruger ordene.

  • PIS (Positiv Indstilling Styrker) -> En positiv indstilling vil altid være styrkende i situationer som ellers kan være negative.
  • LORT (Løsninger Omfavner Rationelle Tanker) -> tænk rationelle tanker så kommer løsningen tit helt af sig selv.
  • FUCK (Forandring Udfordrer Centrale Kendsgerninger) -> når noget ændres omkring os, f.eks at noget vi antog var på én måde, lige pludselig viser sig at være på en helt anden måde, kan det betyde at vi må genoverveje hvad vi i øvrigt anser som sandt.
  • MØJ (Muligheder Øjner Jeg) -> se muligheder fremfor problemer, og kom ud af situationen.

Kan du komme med flere?


“Åbn dit sind til det umulige. Nogle gange vil du finde sandheden.” – W. Bishop, Fringe

Du værdsætter da dig selv, ikk?

Forestil dig at der løber et 2-årig barn rundt i haven og spiller fodbold med den ene forældre, mens den anden står og jubler hver gang barnet bare rammer bolden. Barnet forsætter i en fodbold klub, hvor nu begge forældre står og jubler ved side linen hver gang barnet scorer et mål. Men langsom ændres dette, langsom begynder de at råbe af den unge, når noget bliver gjort forkert, og glemmer at juble når noget bliver gjort godt. Langsomt bliver det én lang smælden og skælenden.

Er det virkelig den bedste måde at opmuntre og tilskynde sine nærmeste? Er det ikke bedre at finde noget godt, og juble over det? Måske kan det betyde at det i perioder kan blive svært at finde noget at juble over, men så er det frem med luppen, mikroskopet eller måske endda nanometeret, og finde det gode, for det må findes.

Måske sidder du nu og nikker anerkendende og er enig, og måske hvis du selv er forælder, kan du måske endda genkende dig selv en gang i mellem.

Men det er egenligt ikke min pointe.

Min pointe er at dette også gælder forholdet mellem dig og dig selv. Hvordan fejrer og opmuntrer du dig selv, når du gør noget godt? Eller fejre du dig slet ikke? Nøjes du med at råbe og skælde af dig selv, når du gør noget forkert? Hvordan det være at det synes forfærdeligt, når det sker mellem andre mennesker, men på et eller anden ubevist plan synes helt ok at behandle sig selv på den måde? Hvis ikke jeg kan tale ordenligt til mig selv, hvordan kan jeg så forvente at andre skal gøre det?

Værdsæt dig selv.

Find et stykke papir og pen frem eller noget andet du kan skrive på. Her skriver du 3-5 ting, som du synes du gjorde godt eller virkelig godt, inden for den sidste uge. Hvis det er svært at finde 3, så skal du finde 5!

Når du har fundet dem, så forestil dig, at det var din ven/veninde/datter/søn/mor/far eller en anden god relation, som havde gjorde disse ting, og skriv så et rosende brev personligt til dem. Gerne med den persons navn nævnelse, med fulde eksempler, og med de følelser som du oplevede. Det er ikke nok blot at skrive “det var flot gjort”, der skal mere på, f.eks “da du vaskede tøj torsdag aften, selvom du kom sent hjem fra en hård dag på arbejdet, blev jeg virkelig stolt, det var flot og ansvarsbevist” eller “du nåede at skrive den engelske stil til onsdag, selvom du ikke havde nogen energi”.

Som den sidste ting, skal du omskrive brevet, hvor du bytter personens navn ud med dit eget, og ændrer “du” til “jeg”, “dig” til “mig”, så brevet nu bliver fra dig til dig.

Det er vigtigt at du fysisk skriver det, og ikke blot mentalt finder det frem, for det forsvinder lige så hurtigt igen.

Send det til dig selv! Læs det højt! Læg det væk et par dage, for så at læse det igen.


“Hvis du jager to kaniner, vil begge undslippe.” – Ukendt