Fantastisk fremtid
- form din egen fremtid

Jeg har været inde og set Kick Ass i biffen. Hvis du ikke har set den, så handler den ganske kort om en fyr, helt uden specielle evner, der vil være en superhelt. Han bliver total gennembanket første gang han forsøger at stoppe et par biltyve.

Nu skrev jeg godt nok at han var uden specielle evner, men en evne har han i hvert fald. Han giver ikke op. Selv da han beslutter at stoppe, går der ikke lang tid før han er tilbage alligevel.

Men det fik mig til at tænke, der findes en helt inde i os alle sammen. Ikke at vi skal ud og løbe rundt på hustagene om natten og bekæmpe kriminalitet, men måske skal vi bare holde døren for dem bag os, hjælpe med at samle tabte varer op, eller lytte til en god ven. Bare være der for de mennesker vi møder på vores vej.

På den måde kan vi alle være helte, uden at risikere at blive kvalt i kappen.

---

“Fantasien betyder alt – det er en forsmag på livets højdepunkter.”  – Albert Einstein.

En lille tekst jeg fik, som jeg synes rigtigt fint fortæller, at der er flere veje til lykke og at vi måske bare skal åbne øjenene.

Ved en båd i en lille mexicansk fisker-landsby, stod en turist og roste de lokale fiskere for kvaliteten af deres fisk og spurgte, hvor lang tid det havde taget at fange dem.

“Ikke ret længe”, svarede de i kor.
“Hvorfor holder I ikke ud lidt længere og fanger mere?”
Fiskerne forklarede, at deres små fangster var tilstrækkelige til at opfylde deres og familiernes behov.

“Men hvad gør man i resten af tiden?”
“Vi sover længe, fisker lidt, leger med vores børn, og holder siesta med vores koner. Om aftenen tager vi til landsbyen for at se vores venner, få et par drinks og spille guitar. Vi har et skønt liv.”

Turisten afbryder:
“Jeg har en MBA fra Harvard, og jeg kan hjælpe jer! I skulle begynde med at fiske længere hver dag. I kan så sælge de ekstra fisk, I fanger. Med de ekstra indtægter, kan I købe en større båd.”

“Og derefter?”

“Med de ekstra penge, den større båd vil bringe, kan I købe en anden og en tredje – og så videre, indtil I har en hel flåde af trawlere! I stedet for at sælge fisk til en mellemmand, kan I forhandle direkte med et forarbejdningsanlæg og måske endda åbne jeres eget. I kan derefter forlade denne lille landsby og flytte til Mexico City, Los Angeles, eller endda til New York City! Derfra kan I drive jeres virksomhed.”

“Hvor lang tid vil det tage?” spørger fiskerne.
“Tyve, måske femogtyve år.” svarede turisten.

“Og derefter?” spurgte fiskerne.

“Bagefter? Okay, min ven, først da bliver det rigtig interessant,” svarede turisten leende. “Når jeres virksomhed bliver rigtig stor, kan I begynde at sælge aktier og lave millioner!”

“Millioner? - Virkelig? Og efter det?” spurgte fiskerne.

“Efter det vil I være i stand til at gå på pension, bo i en lille hyggelig landsby nær ved kysten, sove længe, lege med jeres børn, fange lidt fisk, holde siesta med konerne og tilbringe jeres aftener med at drikke og nyde tiden sammen med vennerne.”

“Med al respekt hr, men det er præcis, hvad vi gør nu. Så hvad er pointen med at spilde femogtyve år?” spurgte fiskerne.

Moralen af historien er:

At vide, hvorhen du vil i livet…. Du kan allerede være der!!

Forleden var jeg til et kursus i en gruppe med nye og ukendte mennesker, så vi skulle naturligvis have en navne runde, hvor vi kort skulle fortælle hvad vi arbejdede med, men også nævne tre kvaliteter, som vi synes var typiske os. Tre. Jeg synes det var svært at vælge. Dem før mig sagde sådan noget som samarbejdsvillig, fleksibel, smilende og klog. Alle sammen fine og gode kvaliteter. Men jeg tænkte, at jeg ville vælge nogle helt andre nemlig modstridig, utålmodig og glemsom. Det vakte en smule uro og fnisen, og min sidemand efter mig, som kender mig overfladisk, sagde at det mente han i hvert fald ikke.

Jeg havde, provokerende, valgt nogle kvaliteter som andre typisk finder negative, men findes der egenligt negative kvaliteter? Der er tider hvor det er upraktisk at have (eller rettere tage) en bestemt kvalitet i en bestemt situation, f.eks at være utålmodig i en lange kø i Netto, men det er fint at være utålmodig med at komme i gang med havearbejdet. Så i andre sammenhænge er jeg måske medløbende, tålmodig og husker som en elefant. Det kommer helt an på situationen.

Hvis jeg lægger alle de kvaliteter, jeg overhovedet kan komme i tanke om, sammen med hinanden bliver resultatet: Menneske – hverken mere eller mindre.

Så næste gang jeg bliver spurgt, så er mit svar: menneske, menneske og menneske. Eller måske holder jeg bare fast i modstridig, utålmodig og glemsom, bare for at være modstriende.. Altså hvis jeg husker at være det.

Hvad er dine tre typiske kvaliteter?

---

“Passion er et valg – ikke noget du køber for 5 kr.” – Christina Christiansen

det er okay.
jeg siger til mig selv,
at det er okay.
jeg har ret til at føle sådan.
jeg har ret til at tænke anderledes.
jeg har ret til at være MIG.

Kilde: Rikke@pinksommerfugl.dk

Så simplet, så elementært, så mange der ikke tror eller ved det. For det er ikke kun “jeg” eller “mig”, men også “dem” eller “dig”.

At redde

Jeg kan ikke redde hele verden.
Jeg kan kun redde mig selv.
Jeg skal huske at holde fast i mig selv.

Kilde: Rikke@pinksommerfugl.dk

To tekster, der rammer mig lige i hjertet. Fordi jeg ser mennesker omkring mig som på en eller anden måde har glemt det, eller ikke opdaget det endnu. Om end de to tekster måske er nemt læst, er de ikke nødvendigvis nemme at leve efter. Ikke fra starten, men jeg er sikker på at det bliver både nemmere og bedre med tiden. Det vælger jeg i hvert fald at tro på.

Tak Rikke!

Nogen gange hører jeg undskyldningen “jeg har ikke tid til..”. Jeg bruger også selv “jeg har ikke tid”, men det er mest bare en frase fordi det tilsyneladene er en godkendt forklaring på ikke at have nået et eller andet, eller ligende.

Er det virkeligt sandt, at vi ikke har tid? Eller er det ikke blot et spørgsmål om, at vi ikke er ærlige omkring hvor lang tid det tager, enten fordi vi ikke kan eller ikke vil, og så foretage de nødvendige prioriteringer? Vi har alle præcis lige mange minutter om dagen, det er udelukkende et spørgsmål om prioritering, hvad vi vælger at bruge dem på. Vi kan godt gå og ønske os flere minutter i døgnet, men hjælper det?

Heldigvis kan vi så gøre noget godt med prioriteringen. F.eks har jeg fuld automatisk plænklipper som ordner græsslåningen, den skal kun have et par nye knive i ny og næ, men ellers kan jeg bruge den tid det ville tage mig at klippe græs til noget som jeg meget hellere ville bruge tid på. Der er muligvis nogen som vil sige “jamen, jeg elsker at slå græs” – og det er helt fint, så slå da endelig græs! Måske er der også nogen som tænker “jamen, man skal da have tid og overskud til at slå græs for at være et ordenligt menneske” (eller gøre rent, vaske gulv, rydde op osv). Tja, det er muligvis rigtigt. Bare ikke for mig. Hvorfor skulle vi gå og have det skidt med ikke at få gjort de ting som vi egenligt ikke gider, hvis vi kan få andre/andet til det, som meget gerne vil gøre det?

(Plæneklipperen koster mange penge, men hold op, det var de bedste penge jeg nogen sinde har sparet op til!)

---

“Lyt til dem der har noget du gerne vil have (inkl. bøger) – alt andet er ligegyldigt” – Sofia Manning

Vi kender nok alle sammen det med at give gode råd eller uddele kloge ord til vores omverden, og så det at de ikke bliver vel modtaget. Ikke modtaget med den omtanke eller kærlighed de var afsendt med.

Jeg bryder mig ikke ret meget om at give gode råd, for jeg kan ikke lide at modtage dem selv. Normalt smiler jeg bare venligt og siger “ja.. sådan kan man jo også gøre” (netop for at anderkende den velmenende tanke bag). Jeg tror det er fordi, at for mig ligger der i “råd” en vis forventning af at jeg skal gøre præcis som foreskrevet. Det er sikkert også derfor de fleste råd starter med “nåå, men så skal du bare gøre…”.

Mens kloge ord, dem elsker jeg at modtage og drysse omkring mig. Desværre har jeg så opdaget at af en eller anden årsag glemmer jeg de mange gange, de bliver velmodtaget, og husker kun de få gange de ikke bliver. Og det er ikke godt, for det kan få mig til at stoppe med at drysse dem af mig. Det ville være ærgerligt, synes jeg, når jeg nu, hvis jeg anstrenger mig, rent faktisk kan huske nogen som blev glade for dem.

Kloge ord som ikke bliver vel modtaget, handler vel bare om at modtageren ikke kan rumme dem lige nu, men det skal vel ikke stoppe afsenderen i nogen sinde igen at give dem til andre. Måske stoppe for den samme modtager eller i hvert fald vente til de kan modtages.

---

“At vove, er at miste fodfæstet et øjeblik – ikke at vove er at miste sig selv.” – Søren Kierkegaard