Bagsiden af at kunne vælge

Det er vigtigt at huske på at vi altid har et valg. Især når det ser ud til at det er et valg mellem pest eller kolera, er det vigtigt at huske at kigge efter det tredie valg, chokolade kagen.

Ét valg?

Der er forskel på hvad mennesker oplever som valg. Der var en undersøgelse for nogle år siden, hvor dem, der foretog undersøgelsen, havde stillet en masse forskellige sodavand frem. Cola, Pepsi, citron, appelsin, rød, grøn, og mange flere. I USA sagde dem, som deltog i undersøgelsen, at de var næsten overvældet af alle de mange muligheder, de mange valg. Men, måske overraskende, i Rusland, var de slet ikke overvældet, for der sagde de, at der kun var ét valg, om man ville have sodavand eller ej.

Ansvaret

Måske har vi, så meget fokus på at vi meget gerne vil have valgmuligheder, at vi overser, at der er en bagside ved dem.

Der er nogle forskere der har kigget på en af de hårdeste situationen vi mennesker kan stå i, at en af sine nærmeste familiemedlem ligger i koma og er hjernedød. I USA er det pårørende som træffer beslutningen om, hvis og hvornår en respirator eventuelt skal slukkes, mens det i Frankrig er lægerne som træffer den beslutning. Forskerne undersøgte hvor berørte de pårørende var lige efter respiratoren blev slukket og de var, i begge lande, lige påvirket. Men allerede efter 3 måneder, var der tydelig forskel på, hvor tynget af sorg de pårørende var. Efter 6 måneder, var de franske pårørende stort set ikke længere påvirket, mens de amerikanske stadig var i høj grad. Der er måske også kulturalle forskelle som kan spille ind, men det om de selv skulle træffe beslutningen må også spille ind. Var det, det rigtige tidspunkt? Var det, det eneste rigtige?

Måske er det også derfor mange unge i dag, tilsyneladende har svært ved at vælge en vej i livet. De har simplehen for mange ting at kunne vælge i mellem. Ansvaret for at vælge det helt rigtige er for stort. I de rigtige gamle dage, blev de bare det samme som deres far. Jeg siger ikke vi skal tilbage der til, de havde helt sikkert andre problemer og udfordringer, ved at blive tvunget til det.

Chokolade kagen

Hvad nogen ser som et valg, ser andre som mange valg. Og omvendt. Står vi i en situation med et valg mellem pest eller kolera, har vi måske for få valg, og det kan være en god ide at finde nogle flere, for eksempel chokolade kagen. Vi skal bare også samtidigt være på vagt over at have alt for mange valg, og huske at vi måske helt skal droppe valget.

Det kan være et fint valg, at vælge, helt bevist, ikke at vælge. Og også dét er dit valg.


“Kan man elske fuldstændigt uden at forstå fuldstændigt? Nogen gange er man nød til det.” – Johannes Møllehave

 

Fra A til B-… A

Forleden var jeg ude for at købe noget så banalt som barber gel. Jeg ville gerne prøve en anden end den jeg normalt bruger, bare for at prøve noget andet og se hvad der ville ske. Efter at have stået længe og kigge, fandt den jeg mente var mest anderledes end den gamle. Men, men.. Da jeg kom hjem ventede der sig en overraskelse..

Det var præcis den samme som før..

Så selvom det bare var for sjovt, og helt banalt, viste det mig, at selvom jeg bruger gelen hver dag, har den i hånden hver dag, så viste jeg ikke nok og i tilstrækkelig detalje grad, til at kunne vælge at gøre noget andet. Med andre ord, hvis vi vil fra A til B, må vi vide til mindste detalje hvor vores A er, for ikke at havne lige præcis tilbage hvor vi startede.

Så næste gang hedder det ikke “køb en anden barber gel”, men “køb en anden barber gel end Gillette Series 3xTriple Protection Conditioning, stregkode: 7 702018 980833” – så må jeg se hvad der sker.

På den anden side..

Jeg skulle i efteråret fylde sprintervæske på min bil, så jeg ville prøve en anden end den jeg plejer at bruge. Til historien hører, hvis du kan huske det, så var der for nogle år siden en som duftede af citron istedet for den der hårde lugt af sprintervæske. Jeg plejer at bruge den blå, da jeg så en grøn tænkte jeg “den dufter måske af blomster”, og så tog jeg den.

Den duftede ikke af blomster. Den var præcis som den gamle. Næsten.

sprinter

Nogle måneder senere blev det frostvejr, og der opdagede jeg forskellen. Den grønne var en sommerblanding, og kunne derfor ikke tåle en smule frost. Men efter nogle dage med plusgrader og overdrevet forbrug af sprinteren, samt opblanding af en ny indkøbt blå sprintervæske, så var det gået i sig selv.

Så nok er nyt måske godt, men alt nyt er ikke automatisk godt. Nogen gange er det gamle og kendte det bedste. Så prøver man noget nyt, må man nogen gange fejle. Jeg køber i hvert fald fremover den blå. Eller nærlæser noget bedre end jeg gjore.


“Før du diagnosticere dig selv med depression eller lavt selvværd, så kontroller at du ikke i virkeligheden blot er omgivet af røvhuller.” – William Gibson

Hvad gør du med gaver fra livet?

En video omkring at modtage gaver i livet. Gaver som ingen forventer at få noget igen for.

Tekst af hvad jeg siger på videoen:

Jeg starter med en lille historie, som handler om en vagabond, som er ude på vejen, som nu vagabonder nu gør. Han er ude et sted, hvor han ikke rigtigt har været før, og da det er henunder aften, begynder det at regne. Det pisse ned, og det begynder at blæse. Han når lige at se en lille by i nærheden, hvor han så skynder sig hen til, for at finde et sted hvor han kan overnatte. Han går hen til det første hus, hvor han banker på, og der bliver åbnet. Han spørger om han må overnatte der, men får ikke noget svar, døren bliver blot smækket i. Så han går hen til næste hus, men også her får han ikke noget svar, døren bliver bare smækket i. Og sådan fortsætter han igennem hele byen, også ved den sidste dør får han et nej, han kan ikke overnatte der. Så står han lidt og tænker over hvad han så skal gøre. Så banker han på igen, og da der bliver åbnet, spørger han om vedkommende en ide til hvor han så kan overnatte henne. Og her siger manden som åbnende døren, han kan overnatte oppe hos herremanden, han plejer at have plads til det. Men vagabonden skal lige vide at herremanden har en dårlige vane med at gennemtæske, dem som overnatter hos ham, når de forlader ham dagen efter. Vagabonden tænker at det var da noget mærkeligt noget, men har jo ikke rigtigt noget andet valg, så han synder sig op til herremanden i øsende regnvejr. Og ganske rigtig, da han banker på, og herremanden åbner, spørger vagabonden om han må overnatte, og det må han gerne. Så kommer han ind, og herremanden spørger om ikke han vil have noget at spise, for han er netop selv gået i gang med at spise. Det siger vagabonden, at det vil han da gerne have. Så siger herremanden at han bare kan tage hans mad, for så vil han selv bare tage nogle kiks. Og vagabonden kan også sættes sig i herremandens lækreste lænestol og drikke den fineste vin, mens herremanden selv sætter sig på en taburet og spiser sine kiks. Vagabonden siger tusind mange gange tak, og sætter sig og spiser den super lækre mad i den super lækre stol, og er virkelig glad, han har aldrig smagt noget så godt.

Da vagabonden er færdig med at spise, siger herremanden at han kan sove i hans egen seng, så vil han sove på gulvet inden ved siden af. Og det vil vagabonden da vældig gerne, han synes det er fedt, og en super dejlig seng og sove i. Han har iøvrigt også fået herremandens tørre tøj, før han spiste, det havde jeg lige glemt. Vagabonden sover rigtigt godt i sengen, og næste morgen får han også herremandens morgenmad. Vagabonden siger så at han nok må se at komme videre, og det synes herremanden er helt fint, så vagabonden går ud af døren og herremanden vinker til ham, og vagabonden går ud af havelågen og går videre. Men så tænker vagabonden at han hellere lige må gå tilbage til herremanden, så det gør han, og siger til herremanden, at der går sådan et mærkelig rygte nede i byen, om at han banker folk, gennemtæver dem, når de går. Til det siger herremanden, at det er rigtigt nok, for når han giver en gave som tøj, mad, sin seng eller et eller andet, så plejer de at sige at det kan de sørme ikke tage imod, at det er alt for meget. Og det er dem han banker. Så herremanden banker dem som ikke rigtig kan finde ud af at tage i mod en gave, som de rent faktisk har brug for, såsom mad og tørt tøj og sådan nogle ting.

Og det er også det jeg vil sige til dig. Tag i mod de gaver som livet giver, og lad være med at spille lille over for dem. Det minder mig faktisk om noget jeg oplevede for nogle år siden, jeg var på restaurant sammen med nogle af mine folkeskole kammerater, vi havde ikke set hinanden i nogle år. Og vi sidder der på restauranten, og da tjeneren kommer med regningen siger jeg så at jeg gerne vil betale for dem alle sammen. Jeg forstillede mig så at nogen næsten øjeblikkeligt ville sige tak, tusind tak for det, mens andre ville sige at det kunne de ikke tage i mod. Og fuldstændig rigtigt, der var nogen der med det samme sagde tak, og der var nogen som skulle overtales lidt, og vi aftalte så at jeg ikke skulle give noget på den bar vi gik hen på bagefter. Hvilket er helt fint.

Men hvad jeg ikke havde overvejet, det var min egen reaktion på det. Jeg blev selv meget berørt af det. Faktisk nærmest så ekstatisk at jeg ikke kunne tale, og det tog mig meget langt tid at komme ned igen. Jeg var fyldt op med den her glæde af at kunne give noget til nogen omkring mig. Og det får mig til at tænke at dem som siger at man ikke kan købe lykke for penge, at det måske ikke passer helt. Det handler måske mere om at købe noget til andre for de penge, og derved føle lykke.

Kunne du bruge det? Del gerne også direkte til nogen som måske kan bruge det til noget.

Slip 100%-ord-boksen

mur af ord

Ord som jeg kalder absolutte eller 100%-ord, er for eksempel “altid”, “aldrig”, “alle”, “ingen”, “kun” og så videre.

“Jeg er aldrig god nok”, “Jeg er altid den sidste”, “Jeg har ingen venner”, “Alle andre kan”…

Vi er nok mange, der bruger disse ord, fra tid til anden. Det er fint så længe det faktisk er sandt, og det ikke gør ondt at sige/tænke det.

Problemet er først der hvor vi bruger dem, hvor det egentligt ikke er sandt og forvolder smerte. For i de tilfælde har vores hjerne det med at gøre det sandt, eller i hvert fald få det til at se sandt ud, og komme med det ene eksempel efter det andet på at det er sandt.

Byt ud med 99% sætninger

Skifter vi fra 100%-ord til bare 99%-sætninger, løsner det en lille smule op, og det bliver muligt at åbne op for at det langsomt bliver mere sandt. Eventuelt kan vi at sætte præcise tal på. Vi kan for eksempel gå fra “jeg har ingen venner” til “jeg har næsten ingen venner” og videre til “jeg har mindst to venner”. Så kan det godt være at to venner ikke lyder af meget, men det er i hvert fald mere end ingen, samtidigt er det måske mere sandt. Og hvem ved, måske man har overset at man faktisk har en del flere venner, fordi man holder fast i “jeg har ingen venner”. (Hvem siger iøvrigt at man skal have 625 venner?)

“Jeg er aldrig god nok”, bliver videre til “jeg er næsten aldrig god nok”, og videre til “jeg er 9 ud af 10 gange ikke god nok” – igen, lyder 9 ud af 10 gange ret tit, men det er nemmere at arbejde med, så det kan blive 8 ud af 10 gange.

Alle andre kan”, videre til “Næsten alle andre kan”, og videre til “10 andre kan”.

Hvornår?

Jeg prøver, så vidt det er muligt, at benytter mig af 99%-sætninger, også selvom jeg ved at det måske er mere korrekt at bruge et 100%-ord. Jeg bryder mig bare ikke om at lukke af for muligheden for, at det måske ikke er sådan, som jeg tror det er.


“Den primære årsag til ulykkelighed er sjælden situationen, men tankerne om det.” – ukendt

Du skal bare være dig selv!

Det er noget jeg hører jævnligt blive sagt, og jeg kan lige så indrømme det, jeg har selv sagt det til andre. Selv om det er sandt nok, og alt sammen er kærligt og venligt ment, så tænker jeg at det måske bare ikke rigtigt virker eller hjælper. Det fortæller ikke præcis hvad personen kan gøre.

Det er sandt, fordi hvem skulle man ellers være?

Det kan godt, være at man opfører sig som en anden, men så er det stadig en selv som opfører sig som en anden. Hvad er der i øvrigt være i vejen med at opføre sig som eller gøre som en anden? Altså udover at bryde en anden meget brugt sætning: “Du skal være original!”, som i virkeligheden bare er en omskrivning af overskriften. For på en eller anden måde er det en god måde at lære på. Jeg lærte håndskrift ved at tegne ovenpå en streg igen og igen og derved gøre præcis som alle andre. Alligevel er min håndskrift i dag unik (og ulæselig ville nogen nok sige). Jeg lærte at tale på den måde, at gå på den måde, og sikker også en masse, hvis ikke alle, andre ting, ved først at gøre det som en anden gjorde igen og igen, for så efterhånden at få min egen stil.

Hvad ville din egen helt gøre?

Når jeg skal prøve noget nyt, så i stedet for at starte med at prøve bare at være mig selv, så tænker jeg på “hvad ville mit idol, min helt, mit forbillede gøre i den her situation?” Det behøver ikke at være en virkelig person, det kan også være en fiktiv person (eller hvis du er meget avanceret, dig selv fra om 5 år). Det behøver heller ikke være den samme fra gang til gang, måske min “normale” helt ikke kan give mig svaret på hvad jeg skal gøre i lige netop denne situation. For eksempel da jeg ville i gang med at lave blogindlæg, kunne min normale kilde til inspiration kun hjælpe med et: “find nogle andre helte”. Så det gjorde jeg. Jeg begyndte at finde andre personer, som skriver blogs, og forsøger at gøre som dem. Og det gør jeg stadig, det er ikke helt lykkedes endnu, men jeg er sikker på at det nok skal komme. Hvis jeg bliver ved med at prøve, og blive ved med at blive inspireret.

Hvem bliver du inspireret af?


“Tusindvis af lys kan tændes med et enkelt lys og dets levetid forkortes ikke. Ej heller lykken bliver mindre af at blive det.” – Buddha