Du skal bare være dig selv!

Det er noget jeg hører jævnligt blive sagt, og jeg kan lige så indrømme det, jeg har selv sagt det til andre. Selv om det er sandt nok, og alt sammen er kærligt og venligt ment, så tænker jeg at det måske bare ikke rigtigt virker eller hjælper. Det fortæller ikke præcis hvad personen kan gøre.

Det er sandt, fordi hvem skulle man ellers være?

Det kan godt, være at man opfører sig som en anden, men så er det stadig en selv som opfører sig som en anden. Hvad er der i øvrigt være i vejen med at opføre sig som eller gøre som en anden? Altså udover at bryde en anden meget brugt sætning: “Du skal være original!”, som i virkeligheden bare er en omskrivning af overskriften. For på en eller anden måde er det en god måde at lære på. Jeg lærte håndskrift ved at tegne ovenpå en streg igen og igen og derved gøre præcis som alle andre. Alligevel er min håndskrift i dag unik (og ulæselig ville nogen nok sige). Jeg lærte at tale på den måde, at gå på den måde, og sikker også en masse, hvis ikke alle, andre ting, ved først at gøre det som en anden gjorde igen og igen, for så efterhånden at få min egen stil.

Hvad ville din egen helt gøre?

Når jeg skal prøve noget nyt, så i stedet for at starte med at prøve bare at være mig selv, så tænker jeg på “hvad ville mit idol, min helt, mit forbillede gøre i den her situation?” Det behøver ikke at være en virkelig person, det kan også være en fiktiv person (eller hvis du er meget avanceret, dig selv fra om 5 år). Det behøver heller ikke være den samme fra gang til gang, måske min “normale” helt ikke kan give mig svaret på hvad jeg skal gøre i lige netop denne situation. For eksempel da jeg ville i gang med at lave blogindlæg, kunne min normale kilde til inspiration kun hjælpe med et: “find nogle andre helte”. Så det gjorde jeg. Jeg begyndte at finde andre personer, som skriver blogs, og forsøger at gøre som dem. Og det gør jeg stadig, det er ikke helt lykkedes endnu, men jeg er sikker på at det nok skal komme. Hvis jeg bliver ved med at prøve, og blive ved med at blive inspireret.

Hvem bliver du inspireret af?


“Tusindvis af lys kan tændes med et enkelt lys og dets levetid forkortes ikke. Ej heller lykken bliver mindre af at blive det.” – Buddha

Sådan finder du dit drømmejob!

- eller hvordan skal dit drømmejob være?

Kan du genkende dig selv her:

  • Har du tit stået og manglet noget, der kunne hjælpe dig med at få afklaret, om et givent job er noget for dig?
  • Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at analysere dig frem til, hvilke faktorer/ting, der skal være til stede/opfyldt i et drømmejob?
  • Står du og skal til at vælge uddannelse, men er ikke helt sikker på i hvilken retning drømmejobbet kunne være?
  • Du har har lyst til nye udfordringer i din karriere, hvad end du har været i arbejde i få eller mange år, men er ikke helt sikker på hvilken retning det skulle være?

Så kan trin-for-trin guiden “Sådan finder du dit drømmejob!” hjælpe dig!

Efter du har læst trin-for-trin guiden, og gennemgået kun fire trin vil du stå med to lister, der i prioriteret orden, fortæller hvad dit drømmejob skal indeholde og hvad det ikke må indeholde. F.eks skal det have noget med mennesker at gøre, men det må ikke være i naturen. Du vil ikke længere være i tvivl om hvad der er vigtigt i dit drømmejob!

Baggrund

Det var et værktøj som jeg fremstillede til en af mine tidligere kunder. Han havde et udmærket job, men ville gerne videreuddanne sig, men vidste ikke rigtige i hvilken retning. Og der var mange og meget forskellige retninger. Han fandt sit drømmejob, så jeg tænkte at virker det for ham, så virker det også for andre.

Hent straks trin-for-trin guiden “Sådan finder du dit drømmejob!”.


“Lykken er, at det er umagen værd. At du ikke kan forestille dig at sige: Det gider jeg ikke bruge tid på.” – Johannes Møllehave

10 sikre måder at UNDGÅ en fantastisk fremtid

Nogen gange kan man kigge i modsatte retning for at se noget klart. Så her er en liste med 10 helt sikre måder at undgå at få en fantastisk fremtid.

  1. Undlad at prøve nye ting. Fortsæt med de ting du gør – om de virker eller ej.
  2. Se negativt på alting omkring dig – skulle der alligevel være noget positivt, så husk at det bare dig, der har misforstået det.
  3. Fokuser på at bide alt det sure i dig – du har det jo egenligt meget godt.
  4. Skulle du komme til at brokke dig, så gentag det samme brok igen og igen.
  5. Hvis noget ikke lykkes første gang, så tag det som et tegn på at det bare ikke er noget for dig og drop tanken.
  6. Hav en masse ligegyldige og uvæsentlige opgaver på din to-do-liste, og prioriter dem over alle andre ting som kan tage din tid.
  7. Tro fuldt og fast på at det umuligt kan blive anderledes/bedre end det er nu.
  8. Tal ned/ondt til personer, som prøver at hjælpe dig – de forstår alligevel ikke hvad det handler om.
  9. Husk at intet er i din kontrol – det bliver, som det bliver og kan på ingen måde påvirkes af dig.
  10. Dvæl ikke ved noget, pisk rundt som en storm i et glas vand – hele tiden.

Skulle du komme til at bryde et af disse råd – så opgiv straks dit foretagne, og slå dig selv i hovedet, bare for at have vovet at undslippe.


“Nogen gange må vi slippe, for at se om det er værd at hold på.” – Ukendt

Fra A til B-… A

Forleden var jeg ude for at købe noget så banalt som barber gel. Jeg ville gerne prøve en anden end den jeg normalt bruger, bare for at prøve noget andet og se hvad der ville ske. Efter at have stået længe og kigge, fandt den jeg mente var mest anderledes end den gamle. Men, men.. Da jeg kom hjem ventede der sig en overraskelse..

Det var præcis den samme som før..

Så selvom det bare var for sjovt, og helt banalt, viste det mig, at selvom jeg bruger gelen hver dag, har den i hånden hver dag, så viste jeg ikke nok og i tilstrækkelig detalje grad, til at kunne vælge at gøre noget andet. Med andre ord, hvis vi vil fra A til B, må vi vide i mindste detalje grad hvor vores A er, for ikke at havne lige præcis tilbage hvor vi startede.

Så næste gang hedder det ikke “køb en anden barber gel”, men “køb en anden barber gel end Gillette Series 3xTriple Protection Conditioning, stregkode: 7 702018 980833″ – så må jeg se hvad der sker.


“Før du diagnosticere dig selv med depression eller lavt selvværd, så kontroller at du ikke i virkeligheden blot er omgivet af røvhuller.” – William Gibson

3 trin til at lykkes med dit nytårsforsæt!

Du kender sikkert til det med at lave et nytårsforsæt – måske endda det samme hvert år – men aldrig rigtigt at nå i mål. Her er 3 trin, som sikrer dig en god start, og øger sandsynligheden for at det vil lykkes! (Der er også et gratis tilbud til dig nederst!)

Trin 1. Hvorfor?

Nytårsforsættet glipper tit, fordi vi ikke overvejer dybt nok hvorfor vi (overhovedet!) gerne vil det her i første omgang. Hvad vil det egentligt betyde, når vi er nået i mål? Hvad vil det give os? Hvis du har et nytårsforsæt om at ville tabe dig, hvad vil det så i øvrigt give dig?
Nytårsforsættet kunne i virkeligheden være et helt andet, for hvis det, at du taber dig giver dig større chance for at finde den eneste ene, og det i virkeligheden er det du vil, skulle nytårsforsættet måske ændres?

Hvis du har det samme nytårsforsæt som de foregående år, så kan du også overveje hvad det egentligt vil koste dig aldrig at nå dette mål – for måske er det simpelthen bare ikke dig at nå det mål? Taber du  egenligt noget ved ikke at nå målet? Hvis ikke, så slip det og find et der vil give dig det, du egentligt vil have.

Trin 2. Mållinen!

Mållinen skal streges op. Så tydeligt at ingen vil være i tvivl om hvad det er, og om vi er i mål eller ej. Det betyder at nytårsforsættet skal være

  1. Attraktivt og formuleret positivt
  2. Specifikt, målbart, og tidsbestemt
  3. Realistisk

Attraktivt og formuleret positivt

Dit nytårsforsæt skal være attraktivt for dig, ellers bliver det svært at motivere dig selv, og derfor svært at opnå. Nytårsforsættet må ikke have ord som “ikke”, “hold op” eller lignede lad-være-med ord. Hvis det har, så lav nytårsforsættet om til det du vil have i stedet. For eksempel, hvis du gerne vil holde op med at spise for meget, så skift det til at du vil spise tilpas.

Specifikt, målbart, og tidsbestemt.

Hvad er det du vil helt præcist? Hvor mange kilo er det du vil tabe dig? Hvor meget eller hvor tit vil du lave motion? Hvor tit vil du lave lektier til tiden? Ikke noget med at bruge ord som “flere”, “bedre”, “mere”, der skal bruges præcise tal.

Hvordan ved du (helt præcist!), hvornår du er i mål? Hvordan kan du bevise det overfor andre (og dermed også dig selv!)?

Hvornår skal du være i mål? Sæt en realistisk tidsgrænse. Den skal være stram nok til, at du føler dig presset. Ligesom vi tit først skriver den danske stil, dagen før den skal afleveres. På den anden side, skal den heller ikke være så tæt, at du på forhånd kan se, at det ikke vil kunne lade sig gøre.

Realistisk

Nytårsforsættet skal være realistisk, for dig, at nå. Måske er det realistisk at tjene en million kroner i januar, måske er det ikke. Det kommer helt an på hvem du er.
Én måde at finde ud at om det er realistisk, er at bryde nytårsforsættet op i delmål. Hvis du skal have tabt 5 kilo til d. 1 maj, hvor meget skal du så have tabt til d. 1. februar? Og er det realistisk for dig? Delmålene kan være jævnt fordelt over måneder, uger eller en anden inddeling, bare det falder dig naturligt. Delmålene kan også sikre at du kan se fremdrift enkelt og nemt. Husk i øvrigt også at fejre, at du når dem!

Trin 3. Forpligt dig!

Lav en aftale med en anden person, som kan holde dig op på om du har fremdrift, og som du kan fejre hvert nået delmål sammen med.

Eller! Måske skal du ikke sige det til nogen du kender. Nogen gange sker det at vores hjerner tager fejl af hvornår og om vi er kommet i mål, fordi den reagerer på følelser. Så følelsen af dels at sige det højt til en anden, og dels at høre “nøj, det er et godt nytårsforsæt!” (der tit kommer kommer tilbage) og så selve glæden ved at komme i mål, bliver blandet af hjernen – så nogen gange stopper vi simpelthen at tænke på nyhedsforsættet efter vi har sagt det, fordi hjernen fejlagtigt tror at vi allerede har gjort det.

Hvis du tænker tilbage på de gange du ikke er kommet i mål, har det så været fordi du har eller ikke har sagt det til andre? Hvad plejer du at gøre? Overvej om du skal gøre det samme denne gang, eller gøre det modsatte.

Til slut, husk at måske er det ikke nemt eller let, men det er heller ikke umuligt.


“Den tid, du nyder at spilde er ikke spildt tid.” – Bertrand Russell