Slip ud af “man burde”-kassen nu!

Vi mennesker har det med at bure os inde i “man burde”-kassen. Det gør vi ved at sige, sådan noget som “man burde tabe sig”, “man burde cykle i 30 minutter om dagen”, eller “man burde være mere glad”. Selvom det tit er modvilligt, så gør vi det vi burde alligevel, eller måske endnu værre, vi gør det ikke, og får enormt dårlig samvittighed, for “man burde jo”.

Jeg plejer at sige, at “burde” minder lidt om en kæp eller pisk. Det kan være fin til at komme i gang, men bliver det brugt igen og igen, så ender det bare i selv piskning, og derfor mener jeg at meget smerte ligger her.

Så her er tre trin til at komme ud af “man burde”-kassen.

Slip ud af “man”-kassen

Vi bruger det generalle og noget flydende ord “man”. Hvem er “man”? Egenligt? Hvis det rent faktisk er dig selv, så tag det du burde og gør det personligt og sig “jeg” i stedet for “man”. Det gør at din hjerne bliver helt bevidst om at det er dig, som det her handler om, altså “jeg burde tabe mig”, “jeg burde cykle i 30 minutter om dagen”, eller “jeg burde være mere glad”.

Hvis det derimod er andre, hvad har det så med dig at gøre? Hvad er det, der gør, at fordi andre burde gøre det, at du også skal gøre det?

Slip ud “burde”-kassen

“Burde” er et ønske ord om noget i fremtiden. Et ord som ikke rigtigt betyder noget i vores hjerne, der kun kan håndtere det “nu” som den befinder sig i. For den er “burde” ikke vigtigt, og derfor bruger den ikke energi på at opnå det. Så skift fokus, og gør det du burde til en aktion i stedet for et ønske, ved at sige “vil” i stedet for “burde”. Altså “jeg vil tabe mig”, “jeg vil cykle i 30 minutter om dagen”, eller “jeg vil være mere glad”.

Slip ud af hele kassen

Nu hvor du har omformuleret din “man burde” til “jeg vil”, er det vigtigt at kigge på om det rent faktisk stadig er noget du virkelig vil, eller det blot er noget du troede du ville. Giver det dig, det du søger? Egenligt? Hvis det gør det, så bid fast og kæmp med næb og klør for det. Tag et skridt allerede nu. Et lille eller stort, men tag det største skridt du kan lige nu. Hvis ikke det er noget du vil, eller behøver at gøre alligevel, så slip tanken, og tænk over hvad der istedet bringer dig tættere på det du egenligt vil.


“Det er ligegyldigt, hvad vi gør, indtil vi accepterer os selv. Når vi accepterer os selv, det er ligegyldigt, hvad vi gør.” – Charly Heavenrich

 

P.I.S

Nogen gange kan det være godt at omdefinere eller “reframe” en bestemt negativ situation, ved at fjerne alle antagelser og fordomme, og i stedet kun kigge på fakta, og derfra lave nye antagelser. For eksempel kan nedenstående ord, i pressede situationer, komme over mine læber. Heldigvis kan jeg selv bestemme hvad de betyder for mig, så jeg har lavet dem om til forkortelser. Med andre ord, de husker mig på forskellige handle mønstre, som for det meste er bedre i de situationer hvor jeg bruger ordene.

  • PIS (Positiv Indstilling Styrker) -> En positiv indstilling vil altid være styrkende i situationer som ellers kan være negative.
  • LORT (Løsninger Omfavner Rationelle Tanker) -> tænk rationelle tanker så kommer løsningen tit helt af sig selv.
  • FUCK (Forandring Udfordrer Centrale Kendsgerninger) -> når noget ændres omkring os, f.eks at noget vi antog var på én måde, lige pludselig viser sig at være på en helt anden måde, kan det betyde at vi må genoverveje hvad vi i øvrigt anser som sandt.
  • MØJ (Muligheder Øjner Jeg) -> se muligheder fremfor problemer, og kom ud af situationen.

Kan du komme med flere?


“Åbn dit sind til det umulige. Nogle gange vil du finde sandheden.” – W. Bishop, Fringe

Du værdsætter da dig selv, ikk?

Forestil dig at der løber et 2-årig barn rundt i haven og spiller fodbold med den ene forældre, mens den anden står og jubler hver gang barnet bare rammer bolden. Barnet forsætter i en fodbold klub, hvor nu begge forældre står og jubler ved side linen hver gang barnet scorer et mål. Men langsom ændres dette, langsom begynder de at råbe af den unge, når noget bliver gjort forkert, og glemmer at juble når noget bliver gjort godt. Langsomt bliver det én lang smælden og skælenden.

Er det virkelig den bedste måde at opmuntre og tilskynde sine nærmeste? Er det ikke bedre at finde noget godt, og juble over det? Måske kan det betyde at det i perioder kan blive svært at finde noget at juble over, men så er det frem med luppen, mikroskopet eller måske endda nanometeret, og finde det gode, for det må findes.

Måske sidder du nu og nikker anerkendende og er enig, og måske hvis du selv er forælder, kan du måske endda genkende dig selv en gang i mellem.

Men det er egenligt ikke min pointe.

Min pointe er at dette også gælder forholdet mellem dig og dig selv. Hvordan fejrer og opmuntrer du dig selv, når du gør noget godt? Eller fejre du dig slet ikke? Nøjes du med at råbe og skælde af dig selv, når du gør noget forkert? Hvordan det være at det synes forfærdeligt, når det sker mellem andre mennesker, men på et eller anden ubevist plan synes helt ok at behandle sig selv på den måde? Hvis ikke jeg kan tale ordenligt til mig selv, hvordan kan jeg så forvente at andre skal gøre det?

Værdsæt dig selv.

Find et stykke papir og pen frem eller noget andet du kan skrive på. Her skriver du 3-5 ting, som du synes du gjorde godt eller virkelig godt, inden for den sidste uge. Hvis det er svært at finde 3, så skal du finde 5!

Når du har fundet dem, så forestil dig, at det var din ven/veninde/datter/søn/mor/far eller en anden god relation, som havde gjorde disse ting, og skriv så et rosende brev personligt til dem. Gerne med den persons navn nævnelse, med fulde eksempler, og med de følelser som du oplevede. Det er ikke nok blot at skrive “det var flot gjort”, der skal mere på, f.eks “da du vaskede tøj torsdag aften, selvom du kom sent hjem fra en hård dag på arbejdet, blev jeg virkelig stolt, det var flot og ansvarsbevist” eller “du nåede at skrive den engelske stil til onsdag, selvom du ikke havde nogen energi”.

Som den sidste ting, skal du omskrive brevet, hvor du bytter personens navn ud med dit eget, og ændrer “du” til “jeg”, “dig” til “mig”, så brevet nu bliver fra dig til dig.

Det er vigtigt at du fysisk skriver det, og ikke blot mentalt finder det frem, for det forsvinder lige så hurtigt igen.

Send det til dig selv! Læs det højt! Læg det væk et par dage, for så at læse det igen.


“Hvis du jager to kaniner, vil begge undslippe.” – Ukendt

Skovsnegle og rokokopuder

Den anden dag kom jeg til at tænke på den efterhånden lidt ældre danske film “Zappa” fra 1983.

I den, er der en scene, som jeg husker den, hvor en dreng ved navn Mulle skal spise en skovsnegl for at få sin rokokopude tilbage fra en anden dreng som har taget den. Scenen handler om mange ting, men der var specielt en ting jeg kom til at tænke på.

Her har vi Mulle som rigtigt gerne vil have sin rokokopude. Faktisk vil han så gerne, at han spiser en skovsnegl.

Det fik mig til at tænke, at vi nogen gange selv står i noget nær samme situation. Ikke at vi skal spise en skovsnegl, men det kan føles sådan. Der er noget vi gerne vil have eller opnå, at få vores rokokopude, men der er udfordring som skal overvindes, der er en skovsnegl som skal spises først. Hvor tit har vi ikke stået og ønsket os et eller andet, mens vi har kigget på skovsneglen og tænkt “det gør jeg bare ikke”. At ønske er ikke nok, der skal gøres noget, før der sker noget.

Jeg siger ikke, at vi så altid bare skal spise den skovsnegl og komme videre, vi skal heller ikke altid gå uden om, med mindre vi kan undvære rokokopuden. Men vi skal være helt beviste om at vi ikke kommer uden om skovsneglen, hvis vi vil have rokokopuden, det er ikke nok blot at ønske eller håbe.

Hvad er din rokokopude? Er den en spist skovsnegl værd?


“Tryghed er mest af alt overtro. Den findes ikke i naturen. Livet er enten et dristigt eventyr eller ingenting.” – Helen Keller

Kan du et Jedi trick?

Jeg var ude og bowle forleden (jeg er ikke bowling ekspert, så tingene hedder sikkert noget andet). Jeg stod og kiggede på en af mine modspillere kaste sin kugle af sted, for bagefter at svinge og puffe med hånden (og popo’en), som var muligt at påvirke kuglens retning med et Jedi trick eller noget andet.

Pludselig gik det op for mig, at det gør mange også på andre tidspunkter! Efter vi har sent afsøgningen af sted til det nye job, efter vi har sendt brevet til en potentiel kæreste, efter vi har afleveret stilen til eksamen, eller lignende så forsøger vi stadig at påvirke resultatet på mange forskellige måder.

For at vende tilbage til bowlingen, så kan vi gå baglæns hen til banen, vi kan køle fingerene på en udblæsning, vi kan altid vælge det gule kugle, vi kan visualisere hvordan vi kaster kuglen og en masse andre ting, vi kan gøre det absolutte bedste vi kan, men når vi har sluppet kuglen er resten ikke op til os. Vi kan lige så godt, helt afslappet, læne os tilbage og afvente resultatet. Der er ikke mere at gøre.


“Analfabeter kan bedst læse mellem linjerne.” – Peter Benary.