Hvad gør du med gaver fra livet?

En video omkring at modtage gaver i livet. Gaver som ingen forventer at få noget igen for.

Tekst af hvad jeg siger på videoen:

Jeg starter med en lille historie, som handler om en vagabond, som er ude på vejen, som nu vagabonder nu gør. Han er ude et sted, hvor han ikke rigtigt har været før, og da det er henunder aften, begynder det at regne. Det pisse ned, og det begynder at blæse. Han når lige at se en lille by i nærheden, hvor han så skynder sig hen til, for at finde et sted hvor han kan overnatte. Han går hen til det første hus, hvor han banker på, og der bliver åbnet. Han spørger om han må overnatte der, men får ikke noget svar, døren bliver blot smækket i. Så han går hen til næste hus, men også her får han ikke noget svar, døren bliver bare smækket i. Og sådan fortsætter han igennem hele byen, også ved den sidste dør får han et nej, han kan ikke overnatte der. Så står han lidt og tænker over hvad han så skal gøre. Så banker han på igen, og da der bliver åbnet, spørger han om vedkommende en ide til hvor han så kan overnatte henne. Og her siger manden som åbnende døren, han kan overnatte oppe hos herremanden, han plejer at have plads til det. Men vagabonden skal lige vide at herremanden har en dårlige vane med at gennemtæske, dem som overnatter hos ham, når de forlader ham dagen efter. Vagabonden tænker at det var da noget mærkeligt noget, men har jo ikke rigtigt noget andet valg, så han synder sig op til herremanden i øsende regnvejr. Og ganske rigtig, da han banker på, og herremanden åbner, spørger vagabonden om han må overnatte, og det må han gerne. Så kommer han ind, og herremanden spørger om ikke han vil have noget at spise, for han er netop selv gået i gang med at spise. Det siger vagabonden, at det vil han da gerne have. Så siger herremanden at han bare kan tage hans mad, for så vil han selv bare tage nogle kiks. Og vagabonden kan også sættes sig i herremandens lækreste lænestol og drikke den fineste vin, mens herremanden selv sætter sig på en taburet og spiser sine kiks. Vagabonden siger tusind mange gange tak, og sætter sig og spiser den super lækre mad i den super lækre stol, og er virkelig glad, han har aldrig smagt noget så godt.

Da vagabonden er færdig med at spise, siger herremanden at han kan sove i hans egen seng, så vil han sove på gulvet inden ved siden af. Og det vil vagabonden da vældig gerne, han synes det er fedt, og en super dejlig seng og sove i. Han har iøvrigt også fået herremandens tørre tøj, før han spiste, det havde jeg lige glemt. Vagabonden sover rigtigt godt i sengen, og næste morgen får han også herremandens morgenmad. Vagabonden siger så at han nok må se at komme videre, og det synes herremanden er helt fint, så vagabonden går ud af døren og herremanden vinker til ham, og vagabonden går ud af havelågen og går videre. Men så tænker vagabonden at han hellere lige må gå tilbage til herremanden, så det gør han, og siger til herremanden, at der går sådan et mærkelig rygte nede i byen, om at han banker folk, gennemtæver dem, når de går. Til det siger herremanden, at det er rigtigt nok, for når han giver en gave som tøj, mad, sin seng eller et eller andet, så plejer de at sige at det kan de sørme ikke tage imod, at det er alt for meget. Og det er dem han banker. Så herremanden banker dem som ikke rigtig kan finde ud af at tage i mod en gave, som de rent faktisk har brug for, såsom mad og tørt tøj og sådan nogle ting.

Og det er også det jeg vil sige til dig. Tag i mod de gaver som livet giver, og lad være med at spille lille over for dem. Det minder mig faktisk om noget jeg oplevede for nogle år siden, jeg var på restaurant sammen med nogle af mine folkeskole kammerater, vi havde ikke set hinanden i nogle år. Og vi sidder der på restauranten, og da tjeneren kommer med regningen siger jeg så at jeg gerne vil betale for dem alle sammen. Jeg forstillede mig så at nogen næsten øjeblikkeligt ville sige tak, tusind tak for det, mens andre ville sige at det kunne de ikke tage i mod. Og fuldstændig rigtigt, der var nogen der med det samme sagde tak, og der var nogen som skulle overtales lidt, og vi aftalte så at jeg ikke skulle give noget på den bar vi gik hen på bagefter. Hvilket er helt fint.

Men hvad jeg ikke havde overvejet, det var min egen reaktion på det. Jeg blev selv meget berørt af det. Faktisk nærmest så ekstatisk at jeg ikke kunne tale, og det tog mig meget langt tid at komme ned igen. Jeg var fyldt op med den her glæde af at kunne give noget til nogen omkring mig. Og det får mig til at tænke at dem som siger at man ikke kan købe lykke for penge, at det måske ikke passer helt. Det handler måske mere om at købe noget til andre for de penge, og derved føle lykke.

Kunne du bruge det? Del gerne også direkte til nogen som måske kan bruge det til noget.