Sådan finder du dit drømmejob!

– eller hvordan skal dit drømmejob være?

Kan du genkende dig selv her:

  • Har du tit stået og manglet noget, der kunne hjælpe dig med at få afklaret, om et givent job er noget for dig?
  • Kunne du godt tænke dig at blive bedre til at analysere dig frem til, hvilke faktorer/ting, der skal være til stede/opfyldt i et drømmejob?
  • Står du og skal til at vælge uddannelse, men er ikke helt sikker på i hvilken retning drømmejobbet kunne være?
  • Du har har lyst til nye udfordringer i din karriere, hvad end du har været i arbejde i få eller mange år, men er ikke helt sikker på hvilken retning det skulle være?

Så kan trin-for-trin guiden “Sådan finder du dit drømmejob!” hjælpe dig!

Efter du har læst trin-for-trin guiden, og gennemgået kun fire trin vil du stå med to lister, der i prioriteret orden, fortæller hvad dit drømmejob skal indeholde og hvad det ikke må indeholde. F.eks skal det have noget med mennesker at gøre, men det må ikke være i naturen. Du vil ikke længere være i tvivl om hvad der er vigtigt i dit drømmejob!

Baggrund

Det var et værktøj som jeg fremstillede til en af mine tidligere kunder. Han havde et udmærket job, men ville gerne videreuddanne sig, men vidste ikke rigtige i hvilken retning. Og der var mange og meget forskellige retninger. Han fandt sit drømmejob, så jeg tænkte at virker det for ham, så virker det også for andre.

Hent straks trin-for-trin guiden “Sådan finder du dit drømmejob!”.


“Lykken er, at det er umagen værd. At du ikke kan forestille dig at sige: Det gider jeg ikke bruge tid på.” – Johannes Møllehave

10 sikre måder at UNDGÅ en fantastisk fremtid

Nogen gange kan man kigge i modsatte retning for at se noget klart. Så her er en liste med 10 helt sikre måder at undgå at få en fantastisk fremtid.

  1. Undlad at prøve nye ting. Fortsæt med de ting du gør – om de virker eller ej.
  2. Se negativt på alting omkring dig – skulle der alligevel være noget positivt, så husk at det bare dig, der har misforstået det.
  3. Fokuser på at bide alt det sure i dig – du har det jo egenligt meget godt.
  4. Skulle du komme til at brokke dig, så gentag det samme brok igen og igen.
  5. Hvis noget ikke lykkes første gang, så tag det som et tegn på at det bare ikke er noget for dig og drop tanken.
  6. Hav en masse ligegyldige og uvæsentlige opgaver på din to-do-liste, og prioriter dem over alle andre ting som kan tage din tid.
  7. Tro fuldt og fast på at det umuligt kan blive anderledes/bedre end det er nu.
  8. Tal ned/ondt til personer, som prøver at hjælpe dig – de forstår alligevel ikke hvad det handler om.
  9. Husk at intet er i din kontrol – det bliver, som det bliver og kan på ingen måde påvirkes af dig.
  10. Dvæl ikke ved noget, pisk rundt som en storm i et glas vand – hele tiden.

Skulle du komme til at bryde et af disse råd – så opgiv straks dit foretagne, og slå dig selv i hovedet, bare for at have vovet at undslippe.


“Nogen gange må vi slippe, for at se om det er værd at hold på.” – Ukendt

3 trin til at lykkes med dit nytårsforsæt!

Du kender sikkert til det med at lave et nytårsforsæt – måske endda det samme hvert år – men aldrig rigtigt at nå i mål. Her er 3 trin, som sikrer dig en god start, og øger sandsynligheden for at det vil lykkes! (Der er også et gratis tilbud til dig nederst!)

Trin 1. Hvorfor?

Nytårsforsættet glipper tit, fordi vi ikke overvejer dybt nok hvorfor vi (overhovedet!) gerne vil det her i første omgang. Hvad vil det egentligt betyde, når vi er nået i mål? Hvad vil det give os? Hvis du har et nytårsforsæt om at ville tabe dig, hvad vil det så i øvrigt give dig?
Nytårsforsættet kunne i virkeligheden være et helt andet, for hvis det, at du taber dig giver dig større chance for at finde den eneste ene, og det i virkeligheden er det du vil, skulle nytårsforsættet måske ændres?

Hvis du har det samme nytårsforsæt som de foregående år, så kan du også overveje hvad det egentligt vil koste dig aldrig at nå dette mål – for måske er det simpelthen bare ikke dig at nå det mål? Taber du  egenligt noget ved ikke at nå målet? Hvis ikke, så slip det og find et der vil give dig det, du egentligt vil have.

Trin 2. Mållinen!

Mållinen skal streges op. Så tydeligt at ingen vil være i tvivl om hvad det er, og om vi er i mål eller ej. Det betyder at nytårsforsættet skal være

  1. Attraktivt og formuleret positivt
  2. Specifikt, målbart, og tidsbestemt
  3. Realistisk

Attraktivt og formuleret positivt

Dit nytårsforsæt skal være attraktivt for dig, ellers bliver det svært at motivere dig selv, og derfor svært at opnå. Nytårsforsættet må ikke have ord som “ikke”, “hold op” eller lignede lad-være-med ord. Hvis det har, så lav nytårsforsættet om til det du vil have i stedet. For eksempel, hvis du gerne vil holde op med at spise for meget, så skift det til at du vil spise tilpas.

Specifikt, målbart, og tidsbestemt.

Hvad er det du vil helt præcist? Hvor mange kilo er det du vil tabe dig? Hvor meget eller hvor tit vil du lave motion? Hvor tit vil du lave lektier til tiden? Ikke noget med at bruge ord som “flere”, “bedre”, “mere”, der skal bruges præcise tal.

Hvordan ved du (helt præcist!), hvornår du er i mål? Hvordan kan du bevise det overfor andre (og dermed også dig selv!)?

Hvornår skal du være i mål? Sæt en realistisk tidsgrænse. Den skal være stram nok til, at du føler dig presset. Ligesom vi tit først skriver den danske stil, dagen før den skal afleveres. På den anden side, skal den heller ikke være så tæt, at du på forhånd kan se, at det ikke vil kunne lade sig gøre.

Realistisk

Nytårsforsættet skal være realistisk, for dig, at nå. Måske er det realistisk at tjene en million kroner i januar, måske er det ikke. Det kommer helt an på hvem du er.
Én måde at finde ud at om det er realistisk, er at bryde nytårsforsættet op i delmål. Hvis du skal have tabt 5 kilo til d. 1 maj, hvor meget skal du så have tabt til d. 1. februar? Og er det realistisk for dig? Delmålene kan være jævnt fordelt over måneder, uger eller en anden inddeling, bare det falder dig naturligt. Delmålene kan også sikre at du kan se fremdrift enkelt og nemt. Husk i øvrigt også at fejre, at du når dem!

Trin 3. Forpligt dig!

Lav en aftale med en anden person, som kan holde dig op på om du har fremdrift, og som du kan fejre hvert nået delmål sammen med.

Eller! Måske skal du ikke sige det til nogen du kender. Nogen gange sker det at vores hjerner tager fejl af hvornår og om vi er kommet i mål, fordi den reagerer på følelser. Så følelsen af dels at sige det højt til en anden, og dels at høre “nøj, det er et godt nytårsforsæt!” (der tit kommer tilbage) og så selve glæden ved at komme i mål, bliver blandet af hjernen – så nogen gange stopper vi simpelthen at tænke på nyhedsforsættet efter vi har sagt det, fordi hjernen fejlagtigt tror at vi allerede har gjort det.

Hvis du tænker tilbage på de gange du ikke er kommet i mål, har det så været fordi du har eller ikke har sagt det til andre? Hvad plejer du at gøre? Overvej om du skal gøre det samme denne gang, eller gøre det modsatte.

Til slut, husk at måske er det ikke nemt eller let, men det er heller ikke umuligt.


“Den tid, du nyder at spilde er ikke spildt tid.” – Bertrand Russell

Slip ud af “man burde”-kassen nu!

Vi mennesker har det med at bure os inde i “man burde”-kassen. Det gør vi ved at sige, sådan noget som “man burde tabe sig”, “man burde cykle i 30 minutter om dagen”, eller “man burde være mere glad”. Selvom det tit er modvilligt, så gør vi det vi burde alligevel, eller måske endnu værre, vi gør det ikke, og får enormt dårlig samvittighed, for “man burde jo”.

Jeg plejer at sige, at “burde” minder lidt om en kæp eller pisk. Det kan være fin til at komme i gang, men bliver det brugt igen og igen, så ender det bare i selv piskning, og derfor mener jeg at meget smerte ligger her.

Så her er tre trin til at komme ud af “man burde”-kassen.

Slip ud af “man”-kassen

Vi bruger det generalle og noget flydende ord “man”. Hvem er “man”? Egenligt? Hvis det rent faktisk er dig selv, så tag det du burde og gør det personligt og sig “jeg” i stedet for “man”. Det gør at din hjerne bliver helt bevidst om at det er dig, som det her handler om, altså “jeg burde tabe mig”, “jeg burde cykle i 30 minutter om dagen”, eller “jeg burde være mere glad”.

Hvis det derimod er andre, hvad har det så med dig at gøre? Hvad er det, der gør, at fordi andre burde gøre det, at du også skal gøre det?

Slip ud “burde”-kassen

“Burde” er et ønske ord om noget i fremtiden. Et ord som ikke rigtigt betyder noget i vores hjerne, der kun kan håndtere det “nu” som den befinder sig i. For den er “burde” ikke vigtigt, og derfor bruger den ikke energi på at opnå det. Så skift fokus, og gør det du burde til en aktion i stedet for et ønske, ved at sige “vil” i stedet for “burde”. Altså “jeg vil tabe mig”, “jeg vil cykle i 30 minutter om dagen”, eller “jeg vil være mere glad”.

Slip ud af hele kassen

Nu hvor du har omformuleret din “man burde” til “jeg vil”, er det vigtigt at kigge på om det rent faktisk stadig er noget du virkelig vil, eller det blot er noget du troede du ville. Giver det dig, det du søger? Egenligt? Hvis det gør det, så bid fast og kæmp med næb og klør for det. Tag et skridt allerede nu. Et lille eller stort, men tag det største skridt du kan lige nu. Hvis ikke det er noget du vil, eller behøver at gøre alligevel, så slip tanken, og tænk over hvad der istedet bringer dig tættere på det du egenligt vil.


“Det er ligegyldigt, hvad vi gør, indtil vi accepterer os selv. Når vi accepterer os selv, det er ligegyldigt, hvad vi gør.” – Charly Heavenrich

 

P.I.S

Nogen gange kan det være godt at omdefinere eller “reframe” en bestemt negativ situation, ved at fjerne alle antagelser og fordomme, og i stedet kun kigge på fakta, og derfra lave nye antagelser. For eksempel kan nedenstående ord, i pressede situationer, komme over mine læber. Heldigvis kan jeg selv bestemme hvad de betyder for mig, så jeg har lavet dem om til forkortelser. Med andre ord, de husker mig på forskellige handle mønstre, som for det meste er bedre i de situationer hvor jeg bruger ordene.

  • PIS (Positiv Indstilling Styrker) -> En positiv indstilling vil altid være styrkende i situationer som ellers kan være negative.
  • LORT (Løsninger Omfavner Rationelle Tanker) -> tænk rationelle tanker så kommer løsningen tit helt af sig selv.
  • FUCK (Forandring Udfordrer Centrale Kendsgerninger) -> når noget ændres omkring os, f.eks at noget vi antog var på én måde, lige pludselig viser sig at være på en helt anden måde, kan det betyde at vi må genoverveje hvad vi i øvrigt anser som sandt.
  • MØJ (Muligheder Øjner Jeg) -> se muligheder fremfor problemer, og kom ud af situationen.

Kan du komme med flere?


“Åbn dit sind til det umulige. Nogle gange vil du finde sandheden.” – W. Bishop, Fringe