Du værdsætter da dig selv, ikk?

Forestil dig at der løber et 2-årig barn rundt i haven og spiller fodbold med den ene forældre, mens den anden står og jubler hver gang barnet bare rammer bolden. Barnet forsætter i en fodbold klub, hvor nu begge forældre står og jubler ved side linen hver gang barnet scorer et mål. Men langsom ændres dette, langsom begynder de at råbe af den unge, når noget bliver gjort forkert, og glemmer at juble når noget bliver gjort godt. Langsomt bliver det én lang smælden og skælenden.

Er det virkelig den bedste måde at opmuntre og tilskynde sine nærmeste? Er det ikke bedre at finde noget godt, og juble over det? Måske kan det betyde at det i perioder kan blive svært at finde noget at juble over, men så er det frem med luppen, mikroskopet eller måske endda nanometeret, og finde det gode, for det må findes.

Måske sidder du nu og nikker anerkendende og er enig, og måske hvis du selv er forælder, kan du måske endda genkende dig selv en gang i mellem.

Men det er egenligt ikke min pointe.

Min pointe er at dette også gælder forholdet mellem dig og dig selv. Hvordan fejrer og opmuntrer du dig selv, når du gør noget godt? Eller fejre du dig slet ikke? Nøjes du med at råbe og skælde af dig selv, når du gør noget forkert? Hvordan det være at det synes forfærdeligt, når det sker mellem andre mennesker, men på et eller anden ubevist plan synes helt ok at behandle sig selv på den måde? Hvis ikke jeg kan tale ordenligt til mig selv, hvordan kan jeg så forvente at andre skal gøre det?

Værdsæt dig selv.

Find et stykke papir og pen frem eller noget andet du kan skrive på. Her skriver du 3-5 ting, som du synes du gjorde godt eller virkelig godt, inden for den sidste uge. Hvis det er svært at finde 3, så skal du finde 5!

Når du har fundet dem, så forestil dig, at det var din ven/veninde/datter/søn/mor/far eller en anden god relation, som havde gjorde disse ting, og skriv så et rosende brev personligt til dem. Gerne med den persons navn nævnelse, med fulde eksempler, og med de følelser som du oplevede. Det er ikke nok blot at skrive “det var flot gjort”, der skal mere på, f.eks “da du vaskede tøj torsdag aften, selvom du kom sent hjem fra en hård dag på arbejdet, blev jeg virkelig stolt, det var flot og ansvarsbevist” eller “du nåede at skrive den engelske stil til onsdag, selvom du ikke havde nogen energi”.

Som den sidste ting, skal du omskrive brevet, hvor du bytter personens navn ud med dit eget, og ændrer “du” til “jeg”, “dig” til “mig”, så brevet nu bliver fra dig til dig.

Det er vigtigt at du fysisk skriver det, og ikke blot mentalt finder det frem, for det forsvinder lige så hurtigt igen.

Send det til dig selv! Læs det højt! Læg det væk et par dage, for så at læse det igen.


“Hvis du jager to kaniner, vil begge undslippe.” – Ukendt

Skovsnegle og rokokopuder

Den anden dag kom jeg til at tænke på den efterhånden lidt ældre danske film “Zappa” fra 1983.

I den, er der en scene, som jeg husker den, hvor en dreng ved navn Mulle skal spise en skovsnegl for at få sin rokokopude tilbage fra en anden dreng som har taget den. Scenen handler om mange ting, men der var specielt en ting jeg kom til at tænke på.

Her har vi Mulle som rigtigt gerne vil have sin rokokopude. Faktisk vil han så gerne, at han spiser en skovsnegl.

Det fik mig til at tænke, at vi nogen gange selv står i noget nær samme situation. Ikke at vi skal spise en skovsnegl, men det kan føles sådan. Der er noget vi gerne vil have eller opnå, at få vores rokokopude, men der er udfordring som skal overvindes, der er en skovsnegl som skal spises først. Hvor tit har vi ikke stået og ønsket os et eller andet, mens vi har kigget på skovsneglen og tænkt “det gør jeg bare ikke”. At ønske er ikke nok, der skal gøres noget, før der sker noget.

Jeg siger ikke, at vi så altid bare skal spise den skovsnegl og komme videre, vi skal heller ikke altid gå uden om, med mindre vi kan undvære rokokopuden. Men vi skal være helt beviste om at vi ikke kommer uden om skovsneglen, hvis vi vil have rokokopuden, det er ikke nok blot at ønske eller håbe.

Hvad er din rokokopude? Er den en spist skovsnegl værd?


“Tryghed er mest af alt overtro. Den findes ikke i naturen. Livet er enten et dristigt eventyr eller ingenting.” – Helen Keller

Prioritering

Her er et værktøj til nemt at prioritere. Indtast det du vil have prioriteret i en groft sorteret rækkefølge.

Én ting per linie, og tryk på “Start”.
Tryk herefter på den knap som har den vigtigste prioritering.

Du kan når som helst trykke på “Stop” og tilføje eller fjerne linier, efterfølgende tryk på “Start” vil genstarte prioriteringen.



Kan du et Jedi trick?

Jeg var ude og bowle forleden (jeg er ikke bowling ekspert, så tingene hedder sikkert noget andet). Jeg stod og kiggede på en af mine modspillere kaste sin kugle af sted, for bagefter at svinge og puffe med hånden (og popo’en), som var muligt at påvirke kuglens retning med et Jedi trick eller noget andet.

Pludselig gik det op for mig, at det gør mange også på andre tidspunkter! Efter vi har sent afsøgningen af sted til det nye job, efter vi har sendt brevet til en potentiel kæreste, efter vi har afleveret stilen til eksamen, eller lignende så forsøger vi stadig at påvirke resultatet på mange forskellige måder.

For at vende tilbage til bowlingen, så kan vi gå baglæns hen til banen, vi kan køle fingerene på en udblæsning, vi kan altid vælge det gule kugle, vi kan visualisere hvordan vi kaster kuglen og en masse andre ting, vi kan gøre det absolutte bedste vi kan, men når vi har sluppet kuglen er resten ikke op til os. Vi kan lige så godt, helt afslappet, læne os tilbage og afvente resultatet. Der er ikke mere at gøre.


“Analfabeter kan bedst læse mellem linjerne.” – Peter Benary.

Bliv ved

Inden for de seneste måneder har jeg set flere interviews med elite sportsfolk, og andre personer som på den ene eller anden måde skiler sig ud på en positiv måde. Alle journalisterne stillede på et eller andet tidspunkt et spørgsmål som dette: “Hvad gjorde du for at komme til der hvor du er i dag?”, og svaret som jeg hørte kunne koges ned til: “Jeg blev ved”. Blev ved, selvom andre sagde jeg ikke kunne. Blev ved, selvom jeg ikke selv, hele tiden, troede jeg kunne.

Overspringshandling

For mig er overspringshandlinger de værste stoppere. Handlinger, som nok er vigtige og gode, men som tager min tid og kræfter fra de virkelige vigtige ting. Hvad eller hvilke handlinger der er overspringshandlinger er forskellige for os alle. F.eks kan det at skrive et blogindlæg være en overspringshandling for nogen, men ikke for andre. Jeg ville måske hellere støvsuge end at ville lave et indlæg, selvom det er det jeg egenligt gerne ville.

Som jeg ser det, så er der to overordende årsager til at disse overspringshandlinger overhovedet findes. Den ene er “frygt” (jeg tør ikke udstille mig selv med et blog indlæg, så jeg støvsugere hellere) eller den anden er “manglende motivation” (hvorfor skal jeg egenligt støvsuge overhovedet, der blive jo beskidt igen?).

Slut med overspringshandlinger

Frygten er der vidst ikke nogen vej udenom, den skal forceres lige igennem, igen og igen. Som en klog ven sagde til mig: “Frygt betyder bare at det er vigtigt for dig” – så jo mere frygt, jo mere vigtigt. Bliv ved!

Manglende motivation har mange forskellige årsager. Den er jeg vil nævne her, er fokusering på den demotiverende del. F.eks. undlad at fokusere på at der bliver beskidt igen, og i stedet fokuser på at nyde at der er rent i nogle dage.

Bliv ved

Nogle ting jeg kom til at tænke på, mens jeg så interviewene, som jeg gerne vil blive ved med:

  • Bliv ved med at tro på det gode i andre mennesker, det gode i mig.
  • Bliv ved med at tro på at alt nok skal ordne sig.
  • Bliv ved med at bruge hjertet.
  • Bliv ved selv når det bliver svært.
  • Bliv ved med at fokusere på det der reelt er vigtigt.

Hvad vil du gerne blive ved med?


“Intet er umuligt, for den som bærer viljen i sit hjerte.” – Ukendt