Jeg var ude og bowle forleden (jeg er ikke bowling ekspert, så tingene hedder sikkert noget andet). Jeg stod og kiggede på en af mine modspillere kaste sin kugle af sted, for bagefter at svinge og puffe med hånden (og popo’en), som var muligt at påvirke kuglens retning med et Jedi trick eller noget andet.

Pludselig gik det op for mig, at det gør mange også på andre tidspunkter! Efter vi har sent afsøgningen af sted til det nye job, efter vi har sendt brevet til en potentiel kæreste, efter vi har afleveret stilen til eksamen, eller lignende så forsøger vi stadig at påvirke resultatet på mange forskellige måder.

For at vende tilbage til bowlingen, så kan vi gå baglæns hen til banen, vi kan køle fingerene på en udblæsning, vi kan altid vælge det gule kugle, vi kan visualisere hvordan vi kaster kuglen og en masse andre ting, vi kan gøre det absolutte bedste vi kan, men når vi har sluppet kuglen er resten ikke op til os. Vi kan lige så godt, helt afslappet, læne os tilbage og afvente resultatet. Der er ikke mere at gøre.

“Analfabeter kan bedst læse mellem linjerne.” – Peter Benary.

Inden for de seneste måneder har jeg set flere interviews med elite sportsfolk, og andre personer som på den ene eller anden måde skiler sig ud på en positiv måde. Alle journalisterne stillede på et eller andet tidspunkt et spørgsmål som dette: “Hvad gjorde du for at komme til der hvor du er i dag?”, og svaret som jeg hørte kunne koges ned til: “Jeg blev ved”. Blev ved, selvom andre sagde jeg ikke kunne. Blev ved, selvom jeg ikke selv, hele tiden, troede jeg kunne.

Overspringshandling

For mig er overspringshandlinger de værste stoppere. Handlinger, som nok er vigtige og gode, men som tager min tid og kræfter fra de virkelige vigtige ting. Hvad eller hvilke handlinger der er overspringshandlinger er forskellige for os alle. F.eks kan det at skrive et blogindlæg være en overspringshandling for nogen, men ikke for andre. Jeg ville måske hellere støvsuge end at ville lave et indlæg, selvom det er det jeg egenligt gerne ville.

Som jeg ser det, så er der to overordende årsager til at disse overspringshandlinger overhovedet findes. Den ene er “frygt” (jeg tør ikke udstille mig selv med et blog indlæg, så jeg støvsugere hellere) eller den anden er “manglende motivation” (hvorfor skal jeg egenligt støvsuge overhovedet, der blive jo beskidt igen?).

Slut med overspringshandlinger

Frygten er der vidst ikke nogen vej udenom, den skal forceres lige igennem, igen og igen. Som en klog ven sagde til mig: “Frygt betyder bare at det er vigtigt for dig” – så jo mere frygt, jo mere vigtigt. Bliv ved!

Manglende motivation har mange forskellige årsager. Den er jeg vil nævne her, er fokusering på den demotiverende del. F.eks. undlad at fokusere på at der bliver beskidt igen, og i stedet fokuser på at nyde at der er rent i nogle dage.

Bliv ved

Nogle ting jeg kom til at tænke på, mens jeg så interviewene, som jeg gerne vil blive ved med:

• Bliv ved med at tro på det gode i andre mennesker, det gode i mig.
• Bliv ved med at tro på at alt nok skal ordne sig.
• Bliv ved med at bruge hjertet.
• Bliv ved selv når det bliver svært.
• Bliv ved med at fokusere på det der reelt er vigtigt.

Hvad vil du gerne blive ved med?

“Intet er umuligt, for den som bærer viljen i sit hjerte.” – Ukendt