Her kan du læse hvordan én af mine klienter oplevede vores samarbejde.

Helena Søe ser tilbage

Sidder her og tænker tilbage på mange år med op og nedture. Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal ende. Jeg er i dag 29 år og stadig i gang med uddannelse. Jeg har været lidt rundt omkring og været temmelig rodløs. Jeg har aldrig kunne finde fodfæste i noget i længere tid af gangen. Jeg har evalueret mit liv op til flere gange, stødt ind i de mest fantastiske mennesker. Deriblandt løb jeg ind i Frederik, som skulle vise sig at blive en stor støtte i mit liv under en skilsmisse og tiden derefter. Han stillede det rigtige spørgsmål på det helt rigtige tidspunkt, et spørgsmål jeg ikke lige havde forudset komme der. Men det var ganske simpelt: “Hvad vil du helst i dit liv, være lykkelig eller havde det som du har det nu?” Mit svar var at jeg da ville og stadig vil være lykkelig. Derfor stræber jeg efter intet mindre. Der er jo ikke andet der er godt nok til mig.

Vendepunktet

I mit liv har det båret præg af forældre skilsmisse, vold i hjemmet som barn, partnere der har misbrugt min tillid, utallige gange utroskab fra partners side, psykisk vold og mistillid til andre mennesker i det store hele. Så det for mig at stole på et andet menneske har altid været rigtig svært. Jeg har haft 14 måneder på psykiatrisk afdeling hvor de ikke har kunne finde ud af hvad der var galt med mig, for pillerne virkede jo ikke. Jeg har set et par venner dø omkring mig af den ene eller anden grund. Men har altid retfærdiggjort tingene med at “man kommer jo kun ud for det man kan holde til i livet!”. Jeg forsøger hver dag at bringe et eller andet positivt element ind i min hverdag, at vende så meget jeg kan til noget positivt. Men det har taget mig rigtig lang tid at lære, hvilket Frederik har hjulpet mig meget med. Han har præsenteret forskellige øvelser for mig og forskellige tankegange som måske har kunne hjælpe mig. Men lige meget hvor meget jeg siger tak fordi han har hjulpet mig til at få nyt syn på det at leve, ja så har han ment at det har været min egen skyld. Men jeg mener til stadighed at jeg ikke var blevet skilt der og ikke havde prøvet hvad jeg nu har prøvet hvis han ikke havde spurgt mig om det, den dag i 2008 hvor vi sad og bare snakkede. Det var der det hele tog form, jeg havde længe ytret ønske om at ville skilles, men det var den dag og det spørgsmål der fik mig til at indse at det var nu skridtet skulle tages. Det var nu jeg skulle fra en mand der ikke var god for mig. Om end min ex mand sikkert er god for en bestemt pige, så var det ikke mig han var god for.

Lidt mere end man forventer

Efterfølgende sagde jeg til min ex at nu ville jeg skilles og det skulle altså gå ganske hurtigt. For kunne ikke klare mere. Så var Frederik hele tiden ved min side og med ugentlige coating sessions, blev det hele en realitet. Dog begyndte min ex herefter at tage på mig, i min optik for at vinde mig tilbage, men det skulle han have tænkt på et par år forinden. Jeg snakker under alt dette med Frederik og enden bliver at d. 1 november 2008 flytter jeg ned på hans sofa. Det var jo lidt mere coating end man forventer. Og vi var så faktisk gået hen og blevet venner. Jeg boede så ca. 3 måneder på hans sofa, kom til hægterne, fandt ud af hvad jeg ville med livet og finde en lejlighed til mig selv. Jeg kan i dag ikke takke ham nok for hans åbenhed og hans overskud. Den måde Frederik er på har sat sine meget positive spor på mig. Jeg er i dag stadig i gang med min uddannelse som jeg startede dengang, men det skyldes at jeg var nødsaget til at tage et orlov, grundet nogle omstændigheder jeg ikke vil ind på her.

Men under mit orlov tog jeg til England for at arbejde. Jeg havde fået en kæreste der ovre i det kære London, men han viste sig som alle andre mænd jeg på daværende tidspunkt havde beskæftiget mig med. Alt det jeg sidder med af redskaber er nogle som Frederik har hjulpet mig med, og jeg hiver dem frem nogle gange selv for at overskue min situation og for at lade den forblive positiv. Selvom det selvfølgelig er svært når kæresten skrider lige efter man er flyttet til landet hvor han bor. Man sidder i et fremmed land alene og ens arbejde er noget lort, men havde jo selv taget chancen, så det blev udnyttet og nyt arbejde søgt.

Fremtiden

NU sidder jeg i en lille jysk by og går på et pædagog seminarium, har en ny kæreste, håb og drømme for fremtiden. Dengang jeg skulle skilles begyndte jeg at skrive en blog, simpelthen for at finde de positive ting i tilværelsen, men den kunne nemt have set meget anderledes ud hvis ikke jeg havde haft kontakten til Frederik til at starte med. Han gjorde en forskel for mig. Han viste mig også at man godt kan stole på mænd, selvom det er svært til tider og gang på gang viser det modsatte køn sig at fejle i ens dømmekraft. Men jeg kløer på og finder mine redskaber frem og skribler nogle sedler og tvinger mit til at se hvordan jeg kan nå det jeg har sat mig for mål.

For i min verden så er drømme noget man har der ligger og kan drømmes om, men så snart man laver dem om til mål og gør dem målbare kan man nå dem. Når man kan se at man når sit satte mål, så laver man nogle nye mål og derved kan man blive ved med at leve. Det er den med at ægteskabet, parforholdet eller hvad du vil kalde det til livet er en kasse og du bestemmer selv din del af det der kommer til at være i den, kan altid tage noget op igen og se hvad livet har at byde ind med i kassen. Det er vist det mest væsentlige Frederik har lære mig, og så det at tro på mig selv, at sige jeg er god nok som jeg er. Faktisk er jeg fantastisk som jeg er. Hvilket jeg her vil sige at Frederik også er. Både professionelt og som den ven han nu engang er. Tak Frederik.