10 sikre måder at UNDGÅ en fantastisk fremtid

Nogen gange kan man kigge i modsatte retning for at se noget klart. Så her er en liste med 10 helt sikre måder at undgå at få en fantastisk fremtid.

  1. Undlad at prøve nye ting. Fortsæt med de ting du gør – om de virker eller ej.
  2. Se negativt på alting omkring dig – skulle der alligevel være noget positivt, så husk at det bare dig, der har misforstået det.
  3. Fokuser på at bide alt det sure i dig – du har det jo egenligt meget godt.
  4. Skulle du komme til at brokke dig, så gentag det samme brok igen og igen.
  5. Hvis noget ikke lykkes første gang, så tag det som et tegn på at det bare ikke er noget for dig og drop tanken.
  6. Hav en masse ligegyldige og uvæsentlige opgaver på din to-do-liste, og prioriter dem over alle andre ting som kan tage din tid.
  7. Tro fuldt og fast på at det umuligt kan blive anderledes/bedre end det er nu.
  8. Tal ned/ondt til personer, som prøver at hjælpe dig – de forstår alligevel ikke hvad det handler om.
  9. Husk at intet er i din kontrol – det bliver, som det bliver og kan på ingen måde påvirkes af dig.
  10. Dvæl ikke ved noget, pisk rundt som en storm i et glas vand – hele tiden.

Skulle du komme til at bryde et af disse råd – så opgiv straks dit foretagne, og slå dig selv i hovedet, bare for at have vovet at undslippe.


“Nogen gange må vi slippe, for at se om det er værd at hold på.” – Ukendt

Skriv en kommentar