Alle gør deres bedste

Alle (incl.dig) gør altid sit bedste, med de ressourcer (tid, viden, energi, etc) de har til rådighed lige netop der!

Måske du kender til den situation, hvor du tænker “det er kraftdælemen for dårligt lavet/gjort!”, så er det ikke personen selv, som gør noget dårligt eller ondt, men blot det bedste denne person kunne gøre i denne situation, med den viden personen havde på det tidspunkt. Det bedste er måske så at prøve at hjælpe personen ved at give mere viden, tid eller hvad der nu mangler af ressourcer, fremfor at stå og flå hovedet at personen.

Vil det så sige at sjusk og dovenskab ikke findes?

Ja, det findes ikke. Hvis du ser det hos andre, er det tit symptom på at personen har en anden prioritering end du vil have at personen har. Hvis du ser dem hos dig selv, er det tit et symptom for at du har ubeviste valg eller vaner. Altså at du vælger at gøre noget fordi det er det du plejer, eller fordi du ikke er klar over at der er andre valg. Derfor er der ikke nogen grund til at gå og fortryde en handling i fortiden, du kan alligevel ikke ændre den, og om ikke andet så har den lært dig at næste gang kan du vælge at gøre noget andet. På den måde bliver tidligere fejl, ikke andet end mere erfaring.

Måske ville du ærgre dig, hvis alt det du lavede blev bedømt som om du havde gjort dit bedste, for hvordan skal man så kunne gøre det bedre næste gang?

Men jeg sagde ikke noget om, at det var det bedste, du nogensinde ville kunne gøre, men det bedste du kunne på det tidspunkt. Den bedste feedback er, at få ros for det man gjorde godt (for at vide at man skal fortsætte med det) og så få forslag til at gøre nogle ting anderledes. Ikke fordi det var dårligt, bare en anden måde at gøre det endnu bedre.


“Livet er hvad der sker, mens du travlt med at lave andre planer.” – John Lennon

 

Skriv en kommentar