Ansvaret er DIT!

Hvordan er dit liv lige nu? Hvordan vil din fremtid blive? Hvem har ansvaret for det? Det har du. Og dig alene. Skræmmende? Ja, måske, men kun i første omgang.

Uanset hvad du gør eller ikke gør, kan du være helt sikker på at en del af folk omkring dig vil synes, det er “forfærdeligt”, det du gør. En anden del af folk omkring dig vil synes, det er helt vildt sejt, men størstedelen af folk omkring dig, vil være absolut ligeglade. Skal nogen som helst af disse grupper bestemme, hvad du skal gøre? Nej, vel?

Så, luk øjnene, tag nogle dybe indåndinger, og tag ansvar for dit liv! Jeg garanterer, at du vil blive super glad for det! Bare husk, at du ikke kan kontrollere livet omkring dig, men du kan kontrollere dig selv. Hvilket også er alt rigeligt.


“Der er ikke nogen hemmelig ingrediens i den populære suppe: ‘Den Hemmelige Ingrediens Suppe’. Troen på, at den er der, er nok.” – Kungfu Panda Pos far.

Skriv en kommentar