Du værdsætter da dig selv, ikk?

Forestil dig at der løber et 2-årig barn rundt i haven og spiller fodbold med den ene forældre, mens den anden står og jubler hver gang barnet bare rammer bolden. Barnet forsætter i en fodbold klub, hvor nu begge forældre står og jubler ved side linen hver gang barnet scorer et mål. Men langsom ændres dette, langsom begynder de at råbe af den unge, når noget bliver gjort forkert, og glemmer at juble når noget bliver gjort godt. Langsomt bliver det én lang smælden og skælenden.

Er det virkelig den bedste måde at opmuntre og tilskynde sine nærmeste? Er det ikke bedre at finde noget godt, og juble over det? Måske kan det betyde at det i perioder kan blive svært at finde noget at juble over, men så er det frem med luppen, mikroskopet eller måske endda nanometeret, og finde det gode, for det må findes.

Måske sidder du nu og nikker anerkendende og er enig, og måske hvis du selv er forælder, kan du måske endda genkende dig selv en gang i mellem.

Men det er egenligt ikke min pointe.

Min pointe er at dette også gælder forholdet mellem dig og dig selv. Hvordan fejrer og opmuntrer du dig selv, når du gør noget godt? Eller fejre du dig slet ikke? Nøjes du med at råbe og skælde af dig selv, når du gør noget forkert? Hvordan det være at det synes forfærdeligt, når det sker mellem andre mennesker, men på et eller anden ubevist plan synes helt ok at behandle sig selv på den måde? Hvis ikke jeg kan tale ordenligt til mig selv, hvordan kan jeg så forvente at andre skal gøre det?

Værdsæt dig selv.

Find et stykke papir og pen frem eller noget andet du kan skrive på. Her skriver du 3-5 ting, som du synes du gjorde godt eller virkelig godt, inden for den sidste uge. Hvis det er svært at finde 3, så skal du finde 5!

Når du har fundet dem, så forestil dig, at det var din ven/veninde/datter/søn/mor/far eller en anden god relation, som havde gjorde disse ting, og skriv så et rosende brev personligt til dem. Gerne med den persons navn nævnelse, med fulde eksempler, og med de følelser som du oplevede. Det er ikke nok blot at skrive “det var flot gjort”, der skal mere på, f.eks “da du vaskede tøj torsdag aften, selvom du kom sent hjem fra en hård dag på arbejdet, blev jeg virkelig stolt, det var flot og ansvarsbevist” eller “du nåede at skrive den engelske stil til onsdag, selvom du ikke havde nogen energi”.

Som den sidste ting, skal du omskrive brevet, hvor du bytter personens navn ud med dit eget, og ændrer “du” til “jeg”, “dig” til “mig”, så brevet nu bliver fra dig til dig.

Det er vigtigt at du fysisk skriver det, og ikke blot mentalt finder det frem, for det forsvinder lige så hurtigt igen.

Send det til dig selv! Læs det højt! Læg det væk et par dage, for så at læse det igen.


“Hvis du jager to kaniner, vil begge undslippe.” – Ukendt

Skriv en kommentar