Kloge ord eller ej

Vi kender nok alle sammen det med at give gode råd eller uddele kloge ord til vores omverden, og så det at de ikke bliver vel modtaget. Ikke modtaget med den omtanke eller kærlighed de var afsendt med.

Jeg bryder mig ikke ret meget om at give gode råd, for jeg kan ikke lide at modtage dem selv. Normalt smiler jeg bare venligt og siger “ja.. sådan kan man jo også gøre” (netop for at anerkende den velmenende tanke bag). Jeg tror det er fordi, at for mig ligger der i “råd” en vis forventning af at jeg skal gøre præcis som foreskrevet. Det er sikkert også derfor de fleste råd starter med “nåå, men så skal du bare gøre…”.

Mens kloge ord, dem elsker jeg at modtage og drysse omkring mig. For med dem er der ingen forventninger om at skal følges. Måske bliver de, eller også giver de grobund for endnu bedre ideer. Desværre har jeg så opdaget at af en eller anden årsag glemmer jeg de mange gange, de bliver velmodtaget, og husker kun de få gange de ikke bliver. Og det er ikke godt, for det kan få mig til at stoppe med at drysse dem af mig. Det ville være ærgerligt, synes jeg, når jeg nu, hvis jeg anstrenger mig, rent faktisk kan huske nogen som blev glade for dem.

Kloge ord som ikke bliver vel modtaget, handler vel bare om at modtageren ikke kan rumme dem lige nu, men det skal vel ikke stoppe afsenderen i nogen sinde igen at give dem til andre. Måske stoppe for den samme modtager eller i hvert fald vente til de kan modtages.


“At vove, er at miste fodfæstet et øjeblik – ikke at vove er at miste sig selv.” – Søren Kierkegaard

Skriv en kommentar