Slip ud af “man burde”-kassen nu!

Vi mennesker har det med at bure os inde i “man burde”-kassen. Det gør vi ved at sige, sådan noget som “man burde tabe sig”, “man burde cykle i 30 minutter om dagen”, eller “man burde være mere glad”. Selvom det tit er modvilligt, så gør vi det vi burde alligevel, eller måske endnu værre, vi gør det ikke, og får enormt dårlig samvittighed, for “man burde jo”.

Jeg plejer at sige, at “burde” minder lidt om en kæp eller pisk. Det kan være fin til at komme i gang, men bliver det brugt igen og igen, så ender det bare i selv piskning, og derfor mener jeg at meget smerte ligger her.

Så her er tre trin til at komme ud af “man burde”-kassen.

Slip ud af “man”-kassen

Vi bruger det generalle og noget flydende ord “man”. Hvem er “man”? Egenligt? Hvis det rent faktisk er dig selv, så tag det du burde og gør det personligt og sig “jeg” i stedet for “man”. Det gør at din hjerne bliver helt bevidst om at det er dig, som det her handler om, altså “jeg burde tabe mig”, “jeg burde cykle i 30 minutter om dagen”, eller “jeg burde være mere glad”.

Hvis det derimod er andre, hvad har det så med dig at gøre? Hvad er det, der gør, at fordi andre burde gøre det, at du også skal gøre det?

Slip ud “burde”-kassen

“Burde” er et ønske ord om noget i fremtiden. Et ord som ikke rigtigt betyder noget i vores hjerne, der kun kan håndtere det “nu” som den befinder sig i. For den er “burde” ikke vigtigt, og derfor bruger den ikke energi på at opnå det. Så skift fokus, og gør det du burde til en aktion i stedet for et ønske, ved at sige “vil” i stedet for “burde”. Altså “jeg vil tabe mig”, “jeg vil cykle i 30 minutter om dagen”, eller “jeg vil være mere glad”.

Slip ud af hele kassen

Nu hvor du har omformuleret din “man burde” til “jeg vil”, er det vigtigt at kigge på om det rent faktisk stadig er noget du virkelig vil, eller det blot er noget du troede du ville. Giver det dig, det du søger? Egenligt? Hvis det gør det, så bid fast og kæmp med næb og klør for det. Tag et skridt allerede nu. Et lille eller stort, men tag det største skridt du kan lige nu. Hvis ikke det er noget du vil, eller behøver at gøre alligevel, så slip tanken, og tænk over hvad der istedet bringer dig tættere på det du egenligt vil.


“Det er ligegyldigt, hvad vi gør, indtil vi accepterer os selv. Når vi accepterer os selv, det er ligegyldigt, hvad vi gør.” – Charly Heavenrich

 

Skriv en kommentar