Mig mod mig – dig mod dig

Rundt omkring hører jeg igen og igen, at “hvis bare, så …”, eller “bare det var anderledes, så …”. Men hvorfor er tingene i dit liv, som de er?

Uanset hvordan du vender og drejer tingene omkring dig, så ender du op med at slaget, der skal slås, er mod dig selv – altid. Naturligvis er der nogle ting, du ikke kan kontrollere sker eller ikke sker, men hvordan du forholder dig til det, er igen op til dig – og kun dig. Falder du og brækker benet, ja, så kunne det måske ikke undgås, men hvordan du ser på det er op til dig. Vil du sætte dig over i hjørnet, og blot være sur og vente på at benet healer? Eller tager du chancen og får læst den roman, som du længe har ønsket tid til at læse?

“Det er mine omgivelser jeg slås imod”, siger du måske? Men hvem har bestemt, at lige dét skal være dine omgivelser? Hvem står i vejen for at ændre på det? Skal omgivelserne acceptere dig? Hvem står i vejen for at acceptere, at de ikke vil acceptere dig? Familien er naturligvis ikke valgt som sådan (kun måske svigerfamilien), men måske kan du smile af at den forstokkede onkel netop blot er forstokket, og ikke kan se hvilke fantastisk ting du er i stand til.

Det er kun dig, der står i vejen – dig mod dig.


“Livet er let at leve, det er os selv der gør det besværligt.” – Ukendt

Skriv en kommentar