Skovsnegle og rokokopuder

Den anden dag kom jeg til at tænke på den efterhånden lidt ældre danske film “Zappa” fra 1983.

I den, er der en scene, som jeg husker den, hvor en dreng ved navn Mulle skal spise en skovsnegl for at få sin rokokopude tilbage fra en anden dreng som har taget den. Scenen handler om mange ting, men der var specielt en ting jeg kom til at tænke på.

Her har vi Mulle som rigtigt gerne vil have sin rokokopude. Faktisk vil han så gerne, at han spiser en skovsnegl.

Det fik mig til at tænke, at vi nogen gange selv står i noget nær samme situation. Ikke at vi skal spise en skovsnegl, men det kan føles sådan. Der er noget vi gerne vil have eller opnå, at få vores rokokopude, men der er udfordring som skal overvindes, der er en skovsnegl som skal spises først. Hvor tit har vi ikke stået og ønsket os et eller andet, mens vi har kigget på skovsneglen og tænkt “det gør jeg bare ikke”. At ønske er ikke nok, der skal gøres noget, før der sker noget.

Jeg siger ikke, at vi så altid bare skal spise den skovsnegl og komme videre, vi skal heller ikke altid gå uden om, med mindre vi kan undvære rokokopuden. Men vi skal være helt beviste om at vi ikke kommer uden om skovsneglen, hvis vi vil have rokokopuden, det er ikke nok blot at ønske eller håbe.

Hvad er din rokokopude? Er den en spist skovsnegl værd?


“Tryghed er mest af alt overtro. Den findes ikke i naturen. Livet er enten et dristigt eventyr eller ingenting.” – Helen Keller

Skriv en kommentar