Slip 100%-ord-boksen

mur af ord

Ord som jeg kalder absolutte eller 100%-ord, er for eksempel “altid”, “aldrig”, “alle”, “ingen”, “kun” og så videre.

“Jeg er aldrig god nok”, “Jeg er altid den sidste”, “Jeg har ingen venner”, “Alle andre kan”…

Vi er nok mange, der bruger disse ord, fra tid til anden. Det er fint så længe det faktisk er sandt, og det ikke gør ondt at sige/tænke det.

Problemet er først der hvor vi bruger dem, hvor det egentligt ikke er sandt og forvolder smerte. For i de tilfælde har vores hjerne det med at gøre det sandt, eller i hvert fald få det til at se sandt ud, og komme med det ene eksempel efter det andet på at det er sandt.

Byt ud med 99% sætninger

Skifter vi fra 100%-ord til bare 99%-sætninger, løsner det en lille smule op, og det bliver muligt at åbne op for at det langsomt bliver mere sandt. Eventuelt kan vi at sætte præcise tal på. Vi kan for eksempel gå fra “jeg har ingen venner” til “jeg har næsten ingen venner” og videre til “jeg har mindst to venner”. Så kan det godt være at to venner ikke lyder af meget, men det er i hvert fald mere end ingen, samtidigt er det måske mere sandt. Og hvem ved, måske man har overset at man faktisk har en del flere venner, fordi man holder fast i “jeg har ingen venner”. (Hvem siger iøvrigt at man skal have 625 venner?)

“Jeg er aldrig god nok”, bliver videre til “jeg er næsten aldrig god nok”, og videre til “jeg er 9 ud af 10 gange ikke god nok” – igen, lyder 9 ud af 10 gange ret tit, men det er nemmere at arbejde med, så det kan blive 8 ud af 10 gange.

Alle andre kan”, videre til “Næsten alle andre kan”, og videre til “10 andre kan”.

Hvornår?

Jeg prøver, så vidt det er muligt, at benytter mig af 99%-sætninger, også selvom jeg ved at det måske er mere korrekt at bruge et 100%-ord. Jeg bryder mig bare ikke om at lukke af for muligheden for, at det måske ikke er sådan, som jeg tror det er.


“Den primære årsag til ulykkelighed er sjælden situationen, men tankerne om det.” – ukendt

Skriv en kommentar